Jeg har brug for nemt at kunne konstatere, om datoen for en indgået kontrakt ligger inden for 30 dage efter, at kontrakten er udfærdiget.
Eksempler:
Case A) Kunde 12345 har indgået en kontrakt 20. marts 2020. Den er udarbejdet 13. marts 2020. Konklusion: Kontrakten er indgået inden for 30 dage efter udfærdigelsen. Resultat = Godkendt.
Case B) Kunde 98765 har indgået en kontrakt 3. oktober 2019. Den er udarbejdet 17. august 2019. Konklusion: Kontrakten er ikke indgået inden for 30 dage efter udfærdigelsen. Resultat = Ikke godkendt.
Case C) Kunde 12345 har indgået en kontrakt 17. december 2019. Den er udarbejdet 30. oktober 2019. Konklusion: Kontrakten er ikke indgået inden for 30 dage efter udfærdigelsen. Resultat = Ikke godkendt.
Case D) Kunde 12345 har indgået en kontrakt 17. december 2019. Den er udarbejdet 12. december 2019. Konklusion: Kontrakten er indgået inden for 30 dage efter udfærdigelsen. Resultat = Godkendt.
Case E) Kunde 98765 har indgået en kontrakt 1. april 2020. Den er udarbejdet 1. april 2020. Konklusion: Kontrakten er indgået inden for 30 dage efter udfærdigelsen. Resultat = Godkendt.
Kan forrummet hjælpe mig med en formel, hvormed jeg nemt kan konstatere, om kontrakterne er OK eller ej?
Jeg var desværre upræcis i min problembeskrivelse, for kundenr. og datoer kan ikke umiddelbart opstilles overfor hinanden. Jeg håber, at nedenstående opstilling kan forklare problemet:
Værdierne i kolonne A og B hænger altid sammen. Tilsvarende gælder det for værdierne i kolonne C og D.
Kolonne A: Et antal kundenr., der har fået udarbejdet et tilbud, i vilkårlig rækkefølge. Alle kunder kan indgå i kolonnen mange gange.
Kolonne B: En dato ud for hvert kundenr. i kolonne A. Der vil altid være en dato her.
Kolonne C: Et antal kundenr., der har accepteret et tilbud, i vilkårlig rækkefølge. Alle kunder kan indgå i kolonne C mange gange. Et kundenr. i kolonne A vil ikke altid være afspejlet i kolonne C, dvs. der er ikke et 1:1 match i mellem kolonne A og C, idet kundenr., der har fået udarbejdet et tilbud, ikke overføres til kolonne C som 'pending'.
Kolonne D: En dato ud for hvert kundenr. i kolonne C. Der vil altid være en dato her.
Jeg havde oprindelig tænkt, at jeg kunne brug vlookup eller index match, men det synes jeg ikke fungerer, særligt fordi vlookup - så vidt jeg ved - altid "hitter" på den første observation af et kundenr., lookup'en møder.
Har du mulighed for at se på udfordringen igen? På forhånd mange tak for din hjælp.
#2 - Ud fra det du skriver i #2 kan jeg ikke umiddelbart se, hvor man skal vide hvilke kunde Nr. som har fået et tilbud, og som har accepteret. Hvor kan man vide, hvilken kunde der har accepteret, når der optræder den samme kunde flere gange. Hvis f.eks. kunde 12345 har fået 3 tilbud, og har accepteret alle 3, men med forskellige datoer, hvor ser man så, hvilke af disse datoer som er sammenhængende, hvis rækkefølgen er vilkårlig. Hvis der var sammenhæng imellem A og C, og datoer, kunne jeg forstå det, men ikke ud fra det du skriver!
Ellers må du forklare bedre, eller bedst, upload et eks. på dit Ark (brug evt. fiktive data).
jeg har lavet et alternativ, hvor jeg har indsat et "missing link", forstået derhen, at jeg har knyttet det som jeg mener manglede mellem kunde nr. og datoer, nemlig et Nr. Ellers som jeg skrev i #3 upload et eks. Ark.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.