DNS over HTTPS (DoH) med ASUS RT-AC87U
HejCloudflare DNS understøtter DNS over HTTPS (DoH), hvilket jeg gerne vil anvende. Desværre oplever jeg problemer med at få det til at virke, hvilket jeg håber nogen andre herinde, måske har erfaringer med.
----
Jeg har indstillet min router til at anvende Cloudflare DNS (1.1.1.1 og 1.0.0.1). I min routers interface, software, kan jeg imidlertid ikke vælge, hvorvidt det skal ske over HTTPS (DoH). Derfor har jeg fundet en metode, hvorpå – mig bekendt – man alligevel kan indstille routeren til at gøre det.
----
Jeg har fundet frem til ”dnscrypt-asuswrt-installer” på https://github.com/thuantran/dnscrypt-asuswrt-installer, hvorefter jeg har fulgt deres guide (README.md).
Jeg har aktiveret Telnet på min router, hvorefter jeg fint kan logge på routeren, og nedenstående vises:
”USERNAME@RT-AC87U:/tmp/home/root#”
Jeg indsætter nu følgende streng, som der står i guiden:
”curl -L -s -k -O https://raw.githubusercontent.com/thuantran/dnscrypt-asuswrt-installer/master/installer && sh installer ; rm installer”
Allerede her får jeg en fejl, som er følgende:
-sh: curl: not found
rm: can't remove 'installer': No such file or directory
USERNAME@RT-AC87U:/tmp/home/root#
----
Jeg kan åbenbart ikke komme videre herfra, så er der nogen der har erfaringer med at installere dette – eller andre værktøjer – på en ASUS router, således at det bliver muligt at anvende DNS over HTTPS (DoH)?
Udstyr
Router: ASUS RT-AC87U
Firmware: Version 3.0.0.4.382.50010 (2018/01/25).
Mig bekendt bygger Asus deres firmware på asuswrt-merlin firmware.