Løbende rounddown-funktion
Hej EksperterJeg har en udfordring med en løbende beregning, hvor resultatet i hvert beregningsskridt skal nedrundes og bruges til næste beregning.
Grundlæggende har jeg et beløb der reguleres hvert år med en given procentsats. Resultatet hvert år nedrundes til nærmeste heltal, og det er det tal, der benyttes for næste års beregning.
Jeg har et grundbeløb, som er mit udgangspunkt, eksempelvis 500 DKK i år 2010.
Næste år (2011) stiger beløbet eksempelvis med 2,5%, som giver 512,5. Dette tal skal rundes ned til nærmeste heltal, så her bliver det 512.
I 2012 stiger beløbet eksempelvis 1,5%, som giver 519,7 (idet der regnes videre på 512), og her er det så 519, der er det tal jeg er interesseret i.
Min udfordring består i, at når jeg skal regne langt frem, bliver mine formler meget lange. Foreløbig ser mine formler ud a la dette:
=ROUNDDOWN(ROUNDDOWN(500*(1,025);0)*1,015);0)
Er der nogen der har et godt bud på en formel (matrix evt.), hvor jeg kan slippe af med alle ROUNDDOWN-mellemregningerne?
På forhånd tak for hjælpen.
Vh
Anedi