Avatar billede fncph Novice
28. marts 2018 - 15:23 Der er 20 kommentarer

Hjælp til sporing af hackeren

Hej,
Min iphone er blevet hacket. Udover at jeg allerede har anmeldt det til politiet. Hvem kan jeg spørge for at hjælpe mig med at trace hackeren?
Avatar billede Slater Ekspert
28. marts 2018 - 15:33 #1
Umuligt at svare på uden mere information, men sandsynligvis ingen.

I bedste fald kan du selv finde frem til en IP-adresse, brugerkonto eller lignende, men uden politiet har du ingen mulighed for at oversætte sådan en til en person.

Men hvordan er den hacket?
Avatar billede INK Ekspert
28. marts 2018 - 15:51 #2
Har de fået adgang til dit AppleID, Google konto, mailkonto eller andet?
Mig bekendt kan man ikke hacke hardwaren med mindre du har jailbreaket den.
Avatar billede fncph Novice
28. marts 2018 - 18:45 #3
Min historik over telefonopkald udgående og indgående for en bestemt periode er slettet. Før og efter er der stadig.

Bestemte screenshots/billeder var også væk.

Lige pludselig synkroniserer den ikke til ipaden længere. Både foto og beskeder.
Sidste uge synkroniserede den af sig selv kun billeder/fotos.

Jeg tror jeg kender personen som har hacket mig, men har brug for bevis for at det er den rette person.

Jeg har ændret alle koder, både appleID, gmail, facebook og mere, men det hjælper stadig ikke.
Avatar billede fncph Novice
28. marts 2018 - 18:48 #4
Hvordan kan jeg selv finde frem til personens IP-adresse, brugerkonto og lignende.
Avatar billede CRKrogh Ekspert
28. marts 2018 - 21:47 #5
Det kan du ikke. Desværre, men sådan er det.
Avatar billede Slater Ekspert
03. april 2018 - 09:18 #6
#4: "I bedste fald", med hvilket jeg mente at det er det eneste du har teoretisk mulighed for, men det kommer stadig fuldstændig an på, hvordan du er blevet hacket. Hvis du overhovedet er blevet hacket.

Ud fra beskrivelsen ville jeg aldrig selv have gættet på hacking. Det lyder bare som en hardwarefejl af en eller anden art, hvilket sker til tider - især med telefoner, som bliver rystet og kastet rundt.

Hvorfor skulle en hacker slette nogle opkald og slukke for synkronisering? Det giver ikke meget mening. Er der andre grunde til at antage det er hacking?
Avatar billede fncph Novice
03. april 2018 - 19:01 #7
Der er en forhistorie til og hackeren vil slette mine beviser. Jeg ved hvem det er. Jeg kan bare ikke bevise det personen før jeg finder hans ip adresse.
Avatar billede Slater Ekspert
03. april 2018 - 19:24 #8
Fair nok - men det har vi stadig ingen mulighed for, uden at vide hvordan han er kommet ind. Og selv da er chancen lille.

Har du nogen idé om hvordan det er sket? Har han haft fysisk adgang til telefonen? Har han lokket dig til at installere komprimitteret software på den? Har han gættet/cracket dine passwords og bare slettet tingene fra Apples online sync services? Andet?
Avatar billede fncph Novice
04. april 2018 - 14:53 #9
Jeg havde apple supporter over iphone en dag, hvor de hellere ikke kunne installere for mig og måtte screenview. Der blev sendt flere screenview til mig for at acceptere, men jeg modtog ingen. Efter 4 gang, kunne jeg acceptere. Jeg tror at hackeren var med på linjen og accepteret de screenviews jeg ikke kunne modtage og derfor kunne se alle mine indtastede koder. Selvom jeg har ændret dem op til flere gange nu, bliver mine billeder stadig snuppet i ny og næ. Han beholder dem i ca. 2 dage og lægger dem tilbage i min iphone. Hackeren er top professionel og har tidligere været ansat hos politiet i udlandet.

Er der nogen som kan hjælpe mig med at finde hans IP adresse, så jeg kan videregive det til politiet.
Avatar billede Slater Ekspert
04. april 2018 - 15:03 #10
Det lyder altså stadig mest som en røverhistorie. Den eneste måde han kan sidde og kigge med i realtime, er hvis der er kompromitteret software installeret på telefonen, og så stram kontrol Apple har med deres app store, kan det stort set kun lade sig gøre hvis telefonen er jailbroken og man har gjort noget meget dumt.

Hvis vi antager det er korrekt og han sidder og aktivt kigger med, så har han en aktiv forbindelse til telefonen over internettet, og denne kan spores til en IP. Men hvis du siger han er professionel, så kan jeg 100% garantere at han ikke sidder og bruger sin egen internetforbindelse derhjemme til det. Han er mindst bag en non-logging VPN, hvis ikke et botnet, og er derfor umulig at spore.

Der er stadig intet at gøre ud over at få din telefon sikret nu.
Avatar billede CRKrogh Ekspert
04. april 2018 - 15:59 #11
Det er da den værste gang vrøvl, jeg længe har set!

Der er ingen - jeg gentager, absolut INGEN - der kan finde en evt. angribers IP#. Det kræver info fra en internetudbyder som du ikke kan få, uanset hvem du tror det er, eller hvem du vil have lokket til at pille, hvor de ikke har noget at gøre.

Den eneste vej til at få det opklaret, hvis der skulle være skyggen af substans i dette, er igennem en politimæssig efterforskning med en dommerkendelse til en internetudbyder, hvis det skulle komme dertil.
Avatar billede Slater Ekspert
04. april 2018 - 17:10 #12
#11: Jeg ved ikke hvorfor du insisterer på, at det skulle være svært at finde IP'en. Hvis "hackeren" har en aktiv forbindelse til telefonen, så kræver det ikke mere end at køre en Wireshark på sin router derhjemme og finde den forbindelse man ikke kender.

IP'en vil ofte være let at finde. Du kan bare ikke bruge den til en bønne.
Avatar billede CRKrogh Ekspert
04. april 2018 - 17:30 #13
Det er rigtigt nok, men igen, hvilken jubel-tosse vil opretholde en aktiv forbindelse fra sin egen adresse til en mobilenhed på et WiFi-net, hvis han er international topprofessionel politi?!?

Derfor mit argument at det skal være baseret på de hændelser, han skriver allerede ER sket, og det kan kun ske via efterforskning og kendelse om udlevering af IP# fra den ISP, der (måske) kan findes i den anden ende.
Avatar billede Slater Ekspert
04. april 2018 - 17:33 #14
#13: Enig. Men hvis denne hacker virkelig er "top professionel", som beskrevet, så har han aldrig foretaget en forbindelse uden at være skjult bag et lag af VPN'er, proxy'er eller lignende, så selv ikke det der allerede er sket vil være til nogen hjælp, og politiet kan heller ikke finde ud af noget.
Avatar billede CRKrogh Ekspert
04. april 2018 - 18:06 #15
Touché... :-D
Avatar billede fncph Novice
14. april 2018 - 15:58 #16
Vil det sige at min eneste mulighed er politiet, som ikke prioriterer sagen?

Det vil sige at jeg fortsat bare skal lade ham stjæle mine screenshots en gang imellem.

Det er ærgerligt at det bare er sådan.
Avatar billede INK Ekspert
14. april 2018 - 16:22 #17
#16 Du kan nulstille telefonen (fabriksindstillinger). Derefter installerer du kun de apps, du har tiltro til.
På en pc/Mac logger du ind på alle dine konti og ændrer kodeord/password, inden du igen logger på din telefon.
Vigtigste konto er selvfølgelig AppleID, men også Facebook, Google, Twitter, Instagram m.m.m.
Hvis du er meget paranoid omkring dette, så opret en ny mailkonto og nyt AppleID. Jeg ved det er omfattende, men så starter du på en frisk ren tavle.
Avatar billede CRKrogh Ekspert
15. april 2018 - 08:46 #18
Som Ink er inde på: Nulstil BÅDE telefon og Mac/Pc'ere! Alle cloudkonti skal der efterfølgende skiftes koder på.
'Rækkefølgen ovenfor vil sikre, at der ikke kan "kigges over skulderen" når de sidste passwords skiftes.
Avatar billede fncph Novice
17. april 2018 - 19:09 #19
min iphone er faktisk bevis materiale hvis jeg får lov til at forklare overfor politiet. Jeg skal vise dem de foreskellige ting som er forsvundet fra iphone og ipad, så jeg kan ikke nulstille dem endnu. Havde håbet på jeg kunne finde hans IP adresse først og give det til politiet og derefter at nulstille det hele.

Tak for jeres råd!
Avatar billede CRKrogh Ekspert
17. april 2018 - 21:01 #20
Det er jo så desværre ikke en mulighed.
Jeg er nu heller ikke sikker på at de vil inddrage din mobil som bevismateriale i sådan en sag, men igen, er du i tvivl så spørg din venlige lokale panserbasse.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester