Avatar billede Emil-B Praktikant
04. april 2017 - 09:48 Der er 3 kommentarer

Multiple choice i Excel

Hej kloge mennesker,

Jeg har en opgave tekst som jeg har udfordringer med:

Her skal udarbejdes en multiple choice ved anvendelse af et eller flere af excels kontrolelementer.
Multiple choicen omfatter fem spørgsmål, der alle skal have mindst tre svarmuligheder.
Du må selv bestemme svarmulighederne (som skal være relevante i forhold til de stillede spørgsmål).

Hvad spørgsmålene fagligt omhandler og hvilke krav, der stilles til behandlingen i excel, fremgår af teksten nedenfor. Det antages, at spørgsmålene formuleres inden for det økonomiske fagområde.

2.1 Den optimale løsning af denne multiple choice-opgaven er med en "klassisk" excel-struktur, hvor inddata, beregninger og uddata optræder på selvstændige ark.
Start med at illustrere opgavestrukturen. Illustrationen må meget gerne begrundes verbalt.
2.2 Der skal altså stilles fem spørgsmål, hvor de fire sidste er op til dig, at formulere.
Det første spørgsmål er obligatorisk, og ser således ud:

Spørgsmål 1: "Alle punkter under en budgetlinie... "

Spørgsmålet fuldendes med én af følgende svarmuligheder:
a) "...repræsenterer varebundter, der kan købes med en given indkomst".
b) "...giver lige stor nytte ved forbrug".
c) "...repræsenterer varebundter, der kun kan købes ved brug af hele den aktuelle indkomst".

PS: Det rigtige svar på spørgsmål 1 er a).

Andre specifikke excel-krav til de fem spørgsmål i multiple choicen:
Spørgsmålene 2, 3 og 4 skal kun have ét rigtigt svar af tre mulige (samme struktur som i spørgsmål 1).
I spørgsmål 5 skal et rigtigt svar kræve, at der svares rigtigt på mere end én af fem svarmuligheder.

2.3 Den samlede besvarelse skal gives en karakter - du bestemmer selv hvordan.
Resultatet skal meddeles testpersonen, der samtidigt gives en feedback, som du også selv bestemmer omfanget og udseendet af.

Jeg håber I kan hjælpe mig på vej i den rigtige retning.

Mvh og på forhånd tak,
Emil
Avatar billede Daffodil Professor
04. april 2017 - 10:44 #1
Jeg går ud fra at formålet med opgaven er at vise færdighederne i Excel og ikke så meget det at udarbejde en multiple choice.

Begynd med at lave de 5 spørgsmål med svar muligheder i ark1. Definer hvilke felter der kan krydses af i.

I ark2 laver du beregningerne på indtastningsfelterne. Her kan du lave strafpoint hvis man krydser mere end et felt af, hvor der kun skal være en svar mulighed. Dette gælder også for den med flere muligheder. Beregningerne kan du lave med HVIS (IF) sætninger.

I ark3 samler du op på besvarelsen med angivelse af point og en karakter. Her kan du tillige lave en graf over besvarelsen.
Avatar billede Emil-B Praktikant
04. april 2017 - 11:52 #2
Tak for hurtigt svar.

Et yderlig spørgsmål er, hvordan formår jeg at få besvarelsen med points og en karakter på ark3?

Bliver dette automatiseret på en måde eller skal jeg selv lave beregningerne på ark3?
Avatar billede Daffodil Professor
04. april 2017 - 11:59 #3
Jeg ville lave beregningen på ark2, da HVIS (IF) sætningen kan sættes til at give pointet for den enkelte opgave.

Du skal selvfølge i ark3 pege på de felter i ark2 der har de data du vil præsentere.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi har et stort udvalg af Excel kurser. Find lige det kursus der passer dig lige her.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester