VBA til at eksportere/gemme ark som seperate filer (kun med værdier og formater)
Hej. Jeg har trevlet webben igennem for at finde fungerende makroer til at gemme alle ark i en fil som separate filer - med kun værdier og formater (dvs. uden formler og eksterne links) - men uden at få nogle af disse makroer til at fungere. Jeg har nu kombineret diverse makroer (taget lidt af det "bedste") og kæmpet for at få det til at fungere ved at lave min egen - men jeg kan ikke få den til at fungere ordentligt.Makroen skal bruges til hvis man har en indkøbsprisliste (i f.eks. første fane), og så ganger forskellig fortjeneste på forskellige kunder (i de øvrige faner). Her skal kunden så modtage sin egen prisliste - men uden links og formler. Men inkl. den formatering, som man har foretaget (f.eks. udsalgsvarer med gul).
Jeg har arbejdet på en makro med flg. funktion:
- Viser alle ark - dvs. gør også de skjulte synlige (så man ikke glemmer nogle)
- Eksporterer alle ark med kun værdier og formater - bortset fra ark, der har en rød fanefarve (så man derved kan vælge at undlade ark ved at lave fanefarven rød, såsom arket med indkøbspriser)
- Filerne gemmes som xlsx i en brugervalgt mappe.
- Filerne navngives med fanenavn (fra kildefanen) og datoen for kørsel af makroen.
Jeg har lagt min makro og eksempel på xlsx-filen her. Jeg kører både Excel 2010 og 2016.
https://www.dropbox.com/sh/r4bepynbh0ioxdd/AABbKzQ8ZKiOeU2X47tn0tPba?dl=0
Jeg håber, at nogle kan hjælpe:-)
Mvh. Martin
En lille sideinfo; Min kongstanke er senere at lave to valgmuligheder ift. hvad skal kopieres med en case-struktur, da jeg også kan bruge det i andre opgaver, altså
a) En inputbox med "Hvilke ark skal eksporteres? i) Alle ark, i)) Alle synlige ark, iii) Alle synlige ark uden rød fanefarve og
b) En inputbox med "Hvad skal eksporteres? i) Værdier, ii) Værdier og formater, iii) Alt (inkl. formler og links)
Men det kan jeg forsøge mig med senere - kan det andet komme til at virke er jeg meget glad:-)