Er dette en god byg selv midrange Gamer PC?
Hej eksperter!Jeg har aldrig prøvet at "bygge" en PC selv. Men jeg har overvejet det længe, og har nu besluttet mig for en gamer-PC i mellemklassen (da mit budget ikke rækker til overklassen). Efter at have læst lidt om de forskellige dele, er jeg nået frem til følgende dele:
Motherboard: Asus Z170 Pro Gaming Aura til 949 kr: https://www.mm-vision.dk/Asus-Z170-Pro-Gaming-Aura-bundkort
CPU Processor: Intel i5-6500, 3.2 GHz
GPU Grafikkort: MSI Radeon RX 470 8gb til 1887 kr: https://www.msi.com/Graphics-card/Radeon-RX-470-GAMING-X-8G.html#hero-overview
RAM: 8 GB Corsair Vengeance LPX DDR4 2133 Mhz til 557 kr
PSU Strømforsyning: 750W Corsair CX750M PSU til 599 kr
CPU-Køler: Cryorig R1 Ultimate til 600 kr. Eller evt. Cooler Master Masterair Maker 8 til 973 kr
Kabinet: Corsair Obsidian 750D til 1148 kr: https://www.computersalg.dk/i/1089601/corsair-obsidian-series-750d
Harddisk: Regner med en billig 128GB SSD. Hvis I ved hvor man kan købe én, så link gerne.
Jeg går lidt op i æstestikken. Derfor Aura bundkortet og Coolermaster Masterair Maker 8 og Corsair Obsidian kabinettet. Og også derfor jeg har valgt at prøve at bygge selv, da de færdigbyggede jeg har set rundt omkring på nettet ikke rigtigt passer mig udseendemæssigt. Derudover kan jeg også godt lide at have rigeligt med strømkraft, derfor 750W. Så disse dele er helt bevidst valgt.
Men som sagt er det første gang jeg prøver at bygge selv. Så jeg er ret nervøs for om tingene passer sammen og om der er større flaskehalse. Så jeg vil gerne spørge om følgende:
1: Passer delene sammen? Ser I nogle problemer? Fx RAM der ikke passer i bundkort, CPU-køler/ bundkort der ikke passer i kabinettet osv?
2: Er der nogle større flaskehalse? Fx i5-6500 vs MSI Radeon RX 470? Er det en dårlig combo? Køler køleren ikke nok? Osv.
3: Er det noget der passer meget bedre i mit build? Fx et andet grafikkort der giver bedre ydelse til samme pris, et andet motherboard der passer bedre osv? Forslag og kommentarer til forbedringer modtages gerne.
4: Kommer jeg til at mangle nogle ledninger eller andre dele for at kunne samle det hele og føre strøm til dem? Som jeg skal huske at købe ved siden af?
Jeg er totalt "newbie" mht byg-selv, så det kan godt være nogle af mine spørgsmål lyder derefter, det håber jeg I kan bære over med.
Svar gerne hurtigt, da jeg gerne vil købe delene i weekenden, og modtage dem i næste uge, så jeg kan samle dem i næste weekend.
På forhånd tak.