Excel: mange ark - hvordan laver jeg nemt referencer til andre ark!
HejJeg har et problem (jeg er simpelthen udfordret på min dovenskab)
Jeg har en projektmappe med 29 ark.
Ark 1 skal fungere som en slags opsamlingsark
ark 2-29 er alle ens opbygget - som beskrevet herunder:
-Arkene er omdøbt til Hans, Peter, Anne osv. (de hedder altså ikke længere ark1, ark2.....)
-I celle A1 på arkene er der en formel som indsætter arkfanens navn (lavet med en brugerdefineret funktion =arknavn())
- På arkene er der i øvrigt udfyldt en del celler med både tekster formler og rene tal. i i celle h30 er der beregnet en karakter for den pågældende person
Det jeg gerne vil have er:
På ark 1 (opsamlingsarket) vil jeg gerne have lavet en liste med navnene og karaktererne hentet fra de øvrige ark som vist herunder:
Kolonne A Kolonne B
Hans 7
Peter 4
Anne 10
osv.
Jeg kan sagtens sidde og taste formler ind i hver enkelt celle og via cellereferencer hente oplysningerne fra hver enkelt ark, men det er netop det, jeg gerne vil slippe for.
I en anden tråd har jeg læst om at at bruge funktionen =INDIREKTE(), men jeg synes ikke, at det er muligt, idet arkene ikke hedder ark1, ark2, ark3 osv. Jeg kan altså ikke drage nytte af at arkene hedder det samme bortset fra et løbenummer.
Jeg synes heller ikke at jeg kan bruge konsolidering (i hvert fald ikke i forhold til cellerne, der indeholder tekst)
Er der mon nogen, der har en god ide til hvordan dette let (eller i hvert fald lettere) kan klares?
Jeg er ikke hjemmevant med brugerdefinerede funktioner eller anden VBA-programmering, så hvis det kan klares uden, vil det være skønt.
Ellers håber jeg, at jeg kan få en grundig forklaring
på forhånd tak!