Columbus satser internationalt

Columbus IT Partner og topchef Carsten Dillings fokus er skarpt rettet mod selskabets internationale profil efter frasalg af de kommunale dele til KMD. Handlen giver penge og dermed styrke til at tage del i en konsolidering i ERP-branchen. KMD glæder sig at kunne tilbyde flere løsninger.

Det er ikke, fordi de to gamle bekendte, administrerende direktør for Columbus IT Partner Carsten Dilling og KMD's topchef Lars Monrad-Gylling, har brugt måneder på at forhandle dagens aftale igennem.

De har løbende været i kontakt, så hvem der først sagde: ?Okay, skal vi handle??, erindrer de to faktisk ikke. Men det er gået stærkt, da først beslutningen var taget.

Det er blot en 10-20 dage siden, at forhandlingerne gik i gang, noterer Columbus-chefen.

Lå i kortene

De to direktører var enige om, at det skulle gå hurtigt for at modvirke rygtedannelse ? og resultatet angives ? næppe overraskende ? som en kæmpe fordel for begge selskaber.

Analytikere og pressen har i adskillige måneder udtrykt betydelig skepsis over for Columbus IT Partners forsøg på at trænge ind på det kommunale marked og udfordre KMD.

Carsten Dilling understreger nu over for Computerworld Online, at selskabet fremover vil blive endnu mere synlig i kommunerne via sin aftale med KMD om at være den foretrukne teknologipartner.

- Vi er det største konsulenthus inden for Axapta i verden, og vi vil levere mange konsulenttimer i kommunerne fremover. Imidlertid nåede vi ikke det gennembrud, som vi gik efter på det planlagte tidspunkt ? og så har det hele tiden været idéen, at vi skulle trække os ud, siger Carsten Dilling.

Internationalt fokus

Columbus IT Partner vil fokusere mere på sin allerede formulerede internationale strategi som Navision-konsulenthus med en øjeblikkelig tilstedeværelse i 28 lande.

- Det var interessant inden Microsofts køb af Navision, men nu er det meget mere interessant med den tilstedeværelse, forklarer Carsten Dilling.

Navision-løsningerne er ifølge selskabet udviklet med henblik på at være umiddelbart skalérbare og dermed tiltrækkende for internationale kunder.

Frasalget af den kommunale division med 28 medarbejdere indbringer Columbus IT Partner 50 millioner kroner kontant ? og det er ikke for billigt, understreger den administrerende direktør.

? Vi har allerede lavet en del penge på den kommunale satsning og har investeret i omegnen af 60 millioner, så med de 50 millioner kroner er vi langt ude over break-even, siger Carsten Dilling.

Styrke til fusioner

De penge styrker firmaets likvide situation betydeligt og dermed dets manøvremuligheder.

? Hidtil har det måske set lidt sølle ud på papiret, og man har ment, at vi behøvede hjælp. Men det ændrer denne tilførsel ved. Nu kan vi med fornyet styrke gå ud og deltage i den nødvendige konsolidering på markedet, understreger Carsten Dilling.

Den likvide styrke betyder, at Columbus IT Partner i en eventuel fusion ønsker at indtage en ledende rolle.

- Vi har fået nogle muligheder, så vi kan komme lidt længere frem i skoene. Vi vil slå taktslaget, når det sker, siger han.

Carsten Dilling forudser enten en konsolidering nedefra med mindre konsulenthuse, som Columbus IT Partner opkøber, eller en tung konsolidering, hvor selskabet går sammen med andre større firmaer.

Her bliver Aston Group og EDB Gruppen ofte nævnt, da begge firmaer har udtrykt vilje til at gå sammen med andre. Aston Groups administrerende direktør, Mogens Elsberg, nævnte sin vilje til indgå i en fusion - uden dog at pege på, hvem der kunne være blandt kandidaterne- i et interview i Børsens Nyhedsmagasin i starten af denne uge.

Lars Monrad-Gylling, administrerende direktør for KMD, peger især på én ting, når han glæder sig over lyn-aftalen med Columbus IT Partner.

Det er adgangen til konceptet, det borgercentriske koncept, som KMD selv var begyndt at arbejde med.

- Vi anerkender imidlertid med dagens køb, at Columbus har bragt nogle meget fornuftige idéer i markedet, som vi kan drage fordel af nu, forklarer Lars Monrad-Gylling til Computerworld Online.

Disse dele af Columbus IT Partners produkter bliver integreret i KMD?s palette af produkter, som har været bredere end Columbus?.

- Vi vil forene det bedste fra begge verdener, siger han om det arbejde, som KMD skal i gang med i de næste måneder. Her vil det blive besluttet, hvordan konceptet mere detaljeret skal indarbejdes.

Axapta bliver med overtagelsen af de 28 Columbus-medarbejdere også en del af det store kommunalt ejede selskabs sortiment.

- Det vil helt naturligt være en del af det tilbud, som vi går ud med til kunderne. Det vil stille os stærkere, fordi vi kan tilbyde flere forskellige muligheder. Og ja, det vil selvfølgelig være naturligt, at vi så arbejder tæt sammen med Columbus, der uden diskussion er det største Axapta-hus, siger Lars Monrad-Gylling.

Allerede fra i morgen overtager KMD ansvaret for drift af IT-systemer i Odense, Hvidovre og Vejle.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere