Interaktivt fjernsyn på storskærme, mobiltelefoner i armbåndsure, talende computere: Det er blot nogle af eksemplerne på teknologi, vi for år tilbage er stødt på i science fiction, og som i dag er ved at være virkelighed. Det kunne se ud, som science fiction-genren kan forudsige fremtidens teknologi, men den danske science fiction-forfatter Henrik Løyche mener nej.
? Der er nogle gode eksempler i science fiction, hvor forfatteren virkelig har ramt plet. Science fiction-pioneren H. G. Wells skrev en ikke særlig kendt bog ?The World Brain?, hvor han tænker sig hele verden knyttet sammen af informationsteknologiske maskiner eller computere.
- Der var ikke belæg for det, fordi man udelukkende havde bygget nogle få mekaniske forløbere til computerne ? selvom telefonkablerne var ved at knytte verdensdelene sammen. Men sådanne pletskud findes også inden for anden litteratur, og hverken mere eller mindre, siger han.
Som eksempel anfører han den danske forfatter Arne Herløv Petersen, der i 1982 skrev bogen ?Fredsrejsen?, som ikke var decideret science fiction, hvor han gjorde Gorbatjov til leder af Sovjetunionen ? på et tidspunkt hvor han var landbrugssagkyndig i Ukraine.
? Jeg mener ikke, at science fiction er specielt god til at forudsige fremtiden, og den forsøger at gøre det. Science fiction er primært en undersøgelse af ting, der rører sig i nutiden, som så bliver omskrevet til at foregå i fremtiden, siger Henrik Løyche.
Blinde for computerne
Den 37-årige Henrik Løyche har netop udgivet sin tredje science fiction-bog, novellesamlingen ?Ingenmandslande? til gode anmeldelser. I mange af historierne i denne bog er det ikke i første række de informationsteknologiske perspektiver i nutiden, men de bioteknologiske der bliver taget op.
? IT er ikke science fiction, det er hverdag. Derimod er rigtigt meget science fiction optaget af de bioteknologiske perspektiver. I USA er over 1.000 personer på venteliste til at få en chip indopereret, så man hurtigt kan finde dem, hvis de får et hjertetilfælde eller lignende. Vi vil komme til at se en masse af denne type tiltag, hvor det bliver svært at konstatere hvor teknologien holder op, og hvor biologien begynder. Science fiction er en god måde at diskutere konsekvenserne af for eksempel kloning, siger Henrik Løyche.
Alligevel mener han, at især dansk science fiction var underligt blinde for perspektiverne i IT.
? Jeg må tilstå, at jeg har været meget mystificeret af, hvordan danske science fiction-forfattere har tænkt over computeren. Da de begyndte at dukke op, så folk kunne mærke det på deres egen krop, så fik man en offentlig debat om dette, der blev lavet indgreb i lovene og Registertilsynet blev dannet. Filosofien og fagbevægelsen og gud-ved-hvem tog stilling. Men når man genlæser science fiction-historier fra perioden, så er det forbløffende at se, hvor uvidende de har været om, hvad der egentlig var sket i samfundet ? nogen gange for ti år siden.
Alligevel er Henrik Løyche overbevist om, at science fiction påvirker samfundet.
? Men hvor science fiction ikke forudser fremtiden, forhindrer den sommetider ting i at ske. Således tror jeg, at der er mindre overvågning i dag, end der ville have været, hvis ikke George Orwell havde skrevet ?1984?, siger han.
Kontrasterne
Novellesamlingen ?Ingenmandslande? er ligesom Henrik Løyches to romaner påvirket af rejser i Mellemøsten og i Afrika.
? I novellen ?Kopterne kom til Cairo? beskriver jeg blandt andet, hvordan jeg har set dette folk leve på lossepladserne uden for den egyptiske storby. De har fået retten til affaldet. Det er den måde, de har overlevet på, og det er korrekt, at nogle af dem er så giftige, at man ikke engang kan røre ved dem uden selv at blive forgiftet, fortæller han.
? På et tidspunkt, hvor jeg arbejdede på et hotel i Israel, var der hungersnød i Etiopien, og Israel evakuerede alle de jødiske etiopiere. Den israelske stat udvalgte nogle få af disse ødelagte folk, sendte dem til frisøren, gav dem en pæn jakke på og installerede dem på vores hotel. De havde ikke fået vådt eller tørt i årevis, og de lignede skeletter i habitjakker. De kunne bare bestille, hvad de ville, og de bestilte ALT, hvad der var på spisekortet. Vi var nødt til at rende andre steder hen for at hente ting og sager til dem. De sad simpelt hen ved borde, der var dænget fuldstændigt til med mad, og de kunne ikke spise noget af det overhovedet, og flere af dem døde ? mens de sad der.
? Kontrasten til den verden, vi selv lever i, bruger jeg stadig som baggrund for det, jeg skriver. Selv om det er sjældent, jeg skriver om dem direkte, siger Henrik Løyche.
Fra forskellige planeter
Oplevelsen af kontrast var også med til at fastholde Henrik Løyches interesse for science fiction i hans opvækst.
? Mit første møde med genren var tegneserien Jens Lyn, og da jeg lærte at læse rigtigt, opdagede jeg at de havde hylder på biblioteket, hvor der stod science fiction. Det var i en lille flække på Fyn, der hedder Munkebo, hvor man enten kører motorcykel eller snakker i walkie talkie. Radioamatørerne byggede deres egne computere ved hjælp af chips, de købte via Popular Electronics. Vi lavede antenner ud af elhegnene rundt om køerne. Der var masser af binære eller digitale signaler også på det tidspunkt. Og de her folk læste alle sammen science fiction, fortæller han.
Kontrasten kom ind, da højkonjunkturen løjede af i begyndelsen af 70?erne.
| Forfatterskabet Henrik Løyche er født i 1964 og har udgivet romanernerne Støj (1996), Mission til Schamajim (1999) og novellesamlingen Ingenmandslande (2002). Han har netop skrevet en ny roman færdig, som udkommer næste år. |
- De havde frigjort sig selv seksuelt, og de havde betydelig indflydelse på samfundet. Men det vendte jo. Der kom den berømte energikrise, så man kunne ikke længere gå i banken og tage et stort lån, og lade inflationen æde det op. Min generation kunne ikke komme ind på de uddannelser, vi gerne ville. Der var ikke noget arbejde. Der var massiv boligmangel. Der var AIDS. Vi skulle til at rydde op efter det industrielle svineri, som man heller ikke havde tænkt på før.
? Der er denne her store forskel mellem generationerne, med en ældre generation, som ikke kunne lære de unge noget. Der var ingen løsninger, der var tidssvarende. Der var en enorm forskel mellem troen på fremtiden i mine forældres generation og min generation. Og det enorme misforhold har gjort, at vi har været meget fremmede over for hinanden ? næsten som om vi var væsner fra forskellige planeter, siger han.
Denne artikel stammer fra det trykte Computerworld
