Home-kæden sagsøger online-baser

Ejendomsmæglerkæden Home har lagt sag an mod Kapow, Søndagsavisens Boligforum og Egmont Online. Juraprofessor Mads Bryde Andersen tror ikke på, at Home får medhold.

Af Kim Marquart

Juraprofessor Mads Bryde Andersen tvivler på, at ejendomsmæglerkæden Home får rettens medhold i, at det er ulovligt for uafhængige Internet-boligbaser at plukke fra ejendomsmæglernes boligbaser.
Home har i sidste måned anlagt retssag ved Sø- og Handelsretten mod Kapow, Søndagsavisens Boligforum og Egmont Online.

Kapow og Søndagsavisen driver begge boligbaser på Internet, hvor en køber kan søge blandt de fleste af de boliger, der er til salg på nettet. Egmont Online lægger hus til Kapow. Enhver kan sætte sin bolig til salg i baserne, men de fleste af de cirka 25.000 boliger, som baserne indeholder, kommer fra de baser, som ejendomsmæglerne hver især driver på Internet.

Home mener, at Kapow og Boligforum lukrerer på deres arbejde ved at tjene penge på noget, som de har bygget. Home vil have ikke alene have sat en stopper for, at Kapow og Boligforum søger i og henviser til Homes boligbase på Internet. Home vil også have erstatning for det tab, som Kapow og Boligforum skal have påført Home.
- Vi mener, at de overtræder markedsføringsloven og reglerne om ophavsret, siger Homes informationschef Preben Angelo, som nægter at uddybe det erstatningskrav, Home har.

Dårlig sag
Juraprofessor ved Københavns Universitet Mads Bryde Andersen tror, at Home har en dårlig sag. Han ville, populært sagt, godt turde investere i Kapow, siger han til Computerworld.
- Problemet ved den slags sager er, at man skal bruge regler, der ikke er lavet specifik til IT og Internet. I sager som den aktuelle vil det være afgørende, hvad der kan opfattes som god skik i branchen, siger Mads Bryde Andersen.

Med hensyn til markedsføringsskik kan der siges både for og imod. For eksempel er det imod god skik at tilegne sig frugterne af andres indsats (som Kapow og Boligforum gør). Omvendt må boligsælgernes interesse, som mæglerne varetager, være, at så mange som muligt får adgang til at se boligen (som Kapow og Boligforum jo også giver). Og en interesse i at holde konkurrenterne væk fra købernes øjne (som Home har) er næppe legitim.

Næppe ophavsret
Også ophavsretsreglerne er kringlede, men det er slet ikke sikkert, at retten vil benytte dem.
- Umiddelbart finder ophavsretsreglerne sjældent anvendelse, når der er tale om annoncer. Og så længe, der er tale om linking og ikke framing, mener jeg, det er i orden, siger Mads Bryde Andersen.
Med linking forstås, at brugeren ved at klikke kommer helt over på den anden informationsudbyders websted, og kan komme videre derfra (som det sker på www.bolig.kapow.dk).

Ved framing forstås, at den anden informationsudbyders side bliver hentet ind på det websted, brugeren søgte fra (så vil det se ud som for eksempel hos www.boligzonen.dk, bortset fra at siderne her fysisk lægges ind hos BoligZonen og altså reelt ikke er framing).

Forlig med Egmont Online
Egmont Online, som på portalen www.eon.dk henviste til Kapows boligbase, har efter stævningen fra Home fjernet boligbasen.
- Vi ligger nu i forligsforhandlinger med Egmont Online, siger Preben Angelo, Home.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Service Line Specialist - ServiceNow (Thirdera)

LB Forsikring

IT Risk Manager

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere