Artikel top billede

Red Hat vil udfordre Azure med ny cloud platform

Red Hat er klar med en komplet pakke til hybrid cloud, der bliver den hidtil eneste komplette udfordrer til Microsofts Azure.

Computerworld News Service: Red Hat har udgivet en omfattende pakke under navnet Red Hat Cloud Foundations, som vil gøre det muligt for virksomheder at køre applikationer i offentlig og privat sky på samme tid.

Med udgivelsen bliver Red Hat en af bare to virksomheder, der tilbyder en komplet pakke til hybrid cloud, fortæller Scott Crenshaw, der er vice president og general manager for Red Hats cloud-forretningsenhed.

Den anden virksomhed er Microsoft, der ejer platformen Azure.

Mange nye produkter

Lanceringen er en ud en række cloud-relaterede annonceringer, som virksomheden har gennemført i løbet af Red Hat Summit.

Virksomheden har desuden tilføjet nye partnere i sit Red Hat Certified Cloud Provider Program.

Den har derudover udgivet version 2.2 af sin Red Hat Enterprise Virtualization (RHEV)-pakke og har integreret Ciscos Virtual Network Link (VN-Link)-teknologi med RHEV-pakken.

Den første udgave af Red Hat Cloud Foundation-pakken inkluderer et sæt Red Hat-programmer, en referencearkitektur og en række konsulent-services og trænings-klasser.

Red Hat-programmet inkluderer Red Hat Enterprise Linux (RHEL), Red Hat Network Satellite, RHEV, JBoss og virksomhedens messaging-software.

Virksomheden har desuden annonceret, at IBM, NTT Communications og Savvis er blevet nye partnere i Certified Cloud Provider-programmet.

De bliver en del af Amazon Web Services, som var første partner i programmet, der certificerer, at brugerne kan køre Red Hats cloud-software i miljøerne uden ekstra tilpasning.

Den nye RHEV-udgivelse inkluderer, for første gang, understøttelse af virtuel desktop infrastruktur (VDI), fortæller Navin Thadani, der er senior director for Red Hats virtualiserings-forretning.

Det vil anvende virksomhedens Spice-teknologi til fjernrendering.

Virtuelle maskiner

Et konversionsværktøj, der kan flytte VMware eller virtuelle Xen-maskiner over på Red Hats Kernel Virtual Machine (KVM) er desuden blevet tilføjet i RHEV 2.2.

Virtuelle maskiner på RHEV 2.2 kan nu bruge op til 256 GB hukommelse hver, sammenlignet med 64 GB i den tidligere version.

Red Hat benyttede sig desuden af lejligheden til at fortælle om et nyt partnerskab med Cisco. De to virksomheder har integreret Ciscos VN-Link inden i RHEV-kernen.

Denne integration vil gøre det muligt for datacenter-operatører at kontrollere deres virtuelle servere på samme måde som de fysiske, ligesom det vil gøre styringen simplere og øge throughput.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere