Bakuri: Direktør stjal vores produkt og kundemails

Indehaveren af Bakuri beskylder firmaets tidligere direktør for at have stjålet et produkt og udsendt mails til kundedatabasen.

Artikel top billede

Toke Terkelsen, indehaver af Bakuri, overvejer at politianmelde firmaets netop fratrådte administrerende direktør.

"Jeg har aldrig været ude for sådan noget før. Han har været administrerende direktør i virksomheden i mere end tre år. To dage efter han får sin sidste løn, får samtlige vores kunder en e-mail fra ham i en ny virksomheds navn," siger Toke Terkelsen.

"I den mail reklamerer han for et nyt produkt, som er et produkt, vi har udviklet og arbejdede på at lancere inden sommerferien."

Sådan lyder beskyldningerne fra Toke Terkelsen, der er indehaver af Bakuri, om virksomhedens tidligere direktør Kim Thrane.

Beskyldningerne har ifølge Kim Thrane intet på sig. Du kan læse hans forklaring her.

Bakuri lever af at levere design, søgemaskineoptimering, hjemmesider, CMS- og webshopsystemer til mindre og mellemstore virksomheder.

Kim Thrane stoppede i Bakuri 31. maj og startede 1. juni virksomheden Marketing Management. Toke Terkelsen siger, at Kim Thrane havde fortalt, at han ville starte sin egen virksomhed.

"Vi skal altid ønske konkurrence velkommen. Men at stjæle hinandens ting, det er ikke acceptabelt," siger Toke Terkelsen.

Produktet, som er centrum for striden, er et produkt til søgemaskineoptimering. Der betales et beløb for at oprette produktet, men derefter betaler kunderne først, når deres website er på Googles første side ud fra søgeord, de har bestemt.

Toke Terkelsen fortæller, at han i samarbejde med andre ansatte i Bakuri har brugt lang tid på at udvikle produktet.

"Det er nemt nok, at få ideen, men man skal have produktionen og det hele med. Nu har han så stort set kopieret alt, hvad vi har arbejdet på," siger Toke Terkelsen.

Kim Thrane siger derimod, at han aldrig har hørt Toke Terkelsen snakke om produktet, og at det derudover ikke er noget nyskabende produkt.

Lancerer selv produktet

Ifølge Toke Terkelsen har Kim Thrane udsendt nyhedsbrevet fra sit nye firma til de cirka 1.200 kunder, som handler med Bukari.

"Jeg har skrevet ud til alle vores kunder for at samle beviser i den her sag. Inden for en time fik jeg 150 e-mails tilbage fra vores kunder, som vil støtte os i den her sag," siger Toke Terkelsen.

Ifølge Toke Terkelsen er Bakuri selv så langt fremme med produktet, at de er i gang med at teste det hos kunderne.

"Nu tester vi det, og hvis kunderne synes om det - og det er jeg overbevidst om, at de vil - så vil vi lancere det officielt," siger Toke Terkelsen.

Toke Terkelsen fortæller, at næste skridt i sagen bliver at politianmelde Kim Thrane.

Læs også: Kim Thrane: Jeg har ikke stjålet noget

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologiens frontløbere i en forandringsfyldt verden

    CIO’erne spiller en centrale rolle i at drive moderne virksomheder fremad i en usikker tid.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse