Som beskrevet i fredagens trykte udgave af Computerworld og her på Computerworld.dk i går blev Coop sidste år mødt med et stort tre-cifret millionkrav efter en licensgennemgang.
Siden Computerworld fortalte historien, har en del debattører og twittere gættet på, at leverandøren bag det store tre-cifrede millionkrav er Oracle.
Computerworld har da også spurgt Oracle, som sammen med Microsoft er de to væsentlige software-leverandører til Coop, om de stod bag kravet mod Coop.
Oracle ønsker dog ikke at svare på, om Oracle stod bag kravet mod Coop.
Derfor ønsker Oracle heller ikke at besvare en række spørgsmål fra Computerworld om, hvordan et stort tre-cifret millionkrav bliver forvandlet til et forslag om at købe software for 20 millioner kroner for til sidst at ende med, at Coop ikke skal betale noget.
"Det er vores politik ikke at kommentere på vores dialog og forhandlinger med enkeltstående kunder vedrørende licensforhold, så jeg kan desværre ikke hjælpe dig med de konkrete spørgsmål, du stiller," lyder det fra Anders Lund Rendtorff, nordisk kommunikationsdirektør hos Oracle.
Licensregler ikke særligt komplicerede
Han mener dog, at præmissen for et af Computerworlds spørgsmål er forkert.
"Det ligger i dit spørgsmål - "Hvad vil Oracle gøre for at forenkle licensreglerne, så der fremover ikke opstår tvivl om fortolkning" - at Oracles licensregler skulle være særligt komplicerede. Jeg har ikke set nogen uafhængig dokumentation for, at det skulle forholde sig sådan. Jeg har set en del holdninger refereret, men som sagt ikke nogen dokumentation," lyder det i en e-mail til Computerworld.
Efterfølgende har Computerworld fået uddybet Oracles syn på licensreglerne.
"Vi synes ikke, de er særligt komplicerede. Vi har designet dem, så kunderne kan få mest muligt ud af softwaren, og de bliver licenseret retfærdigt i forhold til det udbytte, de får af softwaren. Det er det, som dybest set har skabt vores succes som virksomhed. Vi licenserer software til kunderne, som gør dem succesfulde," siger Anders Lund Rendtorff.
Det fører til spørgsmålet om, hvad der så er årsagen til tvister mellem Oracle-kunder og Oracle om betaling for software, hvis det ikke er komplicerede licensregler.
Hvis det ikke er licensregler, hvad er så årsag til tvister?
Hvis det ikke er licensreglerne, der er grunden til, at Oracle og nogle Oracle-kunder har forskellig opfattelse af, hvad der skal betales, hvad er det så?
"Det ved jeg ikke; det jeg anfægter er, at rigtig mange af dem, der har blandet sig i debatten, har gjort det baseret på holdninger. Og med holdninger er den ene holdning vel lige så god som den anden. Ja, der er tvister, når der er tale om aftaleret, men det har der vel været alle dage," siger Anders Lund Rendtorff.
Men det er vel ikke holdninger, når it-chefer løber ind i tvister om kontrakterne og baserer kritikken på det. Det er vel erfaringsbaseret?
"Jeg prøver bare at sige: Er vores regler mere komplicerede end andre i markedet? Det har jeg ikke set nogen, som ikke har økonomiske interesser i sagen, været ude at udtale sig om."
Er direktør-test en god idé?
Coops it-direktør, Lars Frahm, foreslår en direktør-test for licensreglerne. Vil det ikke være en god idé, hvis Thomas Honoré (Oracles administrerende direktør, red.) kan stille sig op og fortælle om licensbetingelserne?
"Så du mener, at han skal kunne forklare enhver feature i ethvert produkt? Jeg vil slet ikke gå ind og forholde mig til det."
Men det er en af jeres kunder, der siger, at licensreglerne er komplicerede og han kunne godt tænke sig at se dem forenklet ved sådan en direktørtest. Posten og andre har været ude med lignende budskab. Ville det ikke være en god idé at tage det op som leverandør?
"Jeg anfægter ikke, hvad de siger, men jeg har ikke set nogle objektive undersøgelser, der viser, at vores licensregler er mere komplicerede end andres."
Enklere licensregler som konkurrenceparameter
Er enklere licensregler ikke noget, I vil have som en konkurrenceparameter?
"Det fører ikke nogle vegne, at du og jeg har en samtale om vores licensregler. De er tilgængelige, som de er på vores website. Der er fuld transparens. Min pointe er blot, at jeg ikke har set nogen objektiv analyse af de forskellige selskabers regler og holdt op imod andre komplicerede aftaler i andre brancher," siger Anders Lund Rendtorff.
Han peger på, at aftaler generelt kan være detaljerede og omfangsrige.
"Hvis man tager den grundlæggende aftaleret, er den på 541 sider. Og den danske aftalelov med kommentarer er 368 sider, så jeg ved ikke, om det kan gøres enklere."
Men det er vel noget, som I taler om internt i Oracle. Der har været en del sager, hvor jeres kunder siger, at de bliver overraskede efter en licens-audit og de forstår ikke, hvorfor de skal betale ekstra?
"Der har da også været eksempler på det modsatte. Der har været eksempler på, at tingene bliver meget klarere, når de faktiske forhold omkring installationen bliver belyst. Det synes jeg, at Vejdirektoratet er et glimrende eksempel på."
Vejdirektoratet et godt eksempel
Det var dér, man blev enige om nogle fortolkninger af licensreglerne?
"Ja, efter at der kom nye oplysninger frem om, hvordan de forskellige systemer kørte. Det er et godt eksempel på, hvorfor et beløb kan se stort ud i begyndelsen og så ændre størrelse undervejs."
Grunden til det store beløb, der siden ændrede sig til et lille beløb, skyldes vel de komplicerede licensregler?
"Ja, eller også er det kundens setup, der er kompliceret. Så det er komplekst. Det er det, der er konklusionen, som vi skriver på vores website. Grunden til at licensgennemgangen kan trække ud er, at kundernes struktur kan være kompleks, deres it-miljø er komplekst eller de kan have forskellige kontrakter, der er indgået på forskellige tidspunkter med forskellige betingelser indenfor det samme område. Der er jo ikke to it-miljøer, der er ens derude."
Og det gør licensreglerne komplicerede?
"Når du ikke har ensartede miljøer, så er der basis for fortolkning. Som i tilfældet med Vejdirektoratet; var der tale om en produktionsserver, der skulle have en type licensering, eller var der tale om en arkivserver, der skulle have en anden type licens? Det blev afklaret i den dialogbaserede proces med Vejdirektoratet. Der blev kravene justeret i forhold til det."
Var det den samme proces, som Coop var igennem?
"Det ved jeg ikke."
"Kundetilfredshed er dybest set, hvad vi lever af. Jeg er overbevist om, at mine kolleger gør sig store anstrengelser for, at vores kunder er tilfredse. Men samtidig sikrer de sig, at kunderne er korrekt licenseret."
Det siger virksomhederne også, at de gerne vil, men de siger, at det er svært at gennemskue, om de betaler det rigtige
"Vi har over 300.00 kunder på globalt plan. Jeg synes ikke licenssager er det, der fylder mest i dialogen med de kunder."
Næste side viser de spørgsmål, som Oracle ikke ønsker at besvare.
Spørgsmål som Oracle ikke vil svare på
Kan du bekræfte, at det er Oracle, der stod bag kravet mod Coop?
Hvad var Oracles bevæggrunde for at stille kravet?
Hvad var grunden til, at Oracle droppede det store tre-cifrede millionbeløb i licenskrav og i stedet foreslog, at Coop købte software for et mindre beløb?
Er det normal fremgangsmåde for Oracle at droppe et stort licenskrav og i stedet foreslå, at kunden køber software for et mindre beløb?
Hvad var årsagen til, at Oracle helt frafaldt kravet?
Hvad var årsagen til, at det tog mere end et halvt år, førend Oracle droppede sine krav?
Hvad vil Oracle gøre fremover for at undgå, at deres kunder i forbindelse med licens-audits føler sig mistænkeliggjort og "kriminaliseret", som it-advokaten Kasper Heine med speciale i softwarelicenser kalder det?
Hvad vil Oracle gøre for at forenkle licensreglerne, så der fremover ikke opstår tvivl om fortolkning?
