Artikel top billede

Derfor er din mainframe stadig cool

Mainframens fremtid ser alt andet end dyster ud. Men der er rum til forbedring, for mainframen kunne godt trænge til et nyt image, mener Gartner-analytiker.

"Mainframen er blevet slået ihjel mange gange, men IBM sælger altså hardware for fire milliarder dollars om året, så der bliver stadig skubbet noget jern ud," siger Peter Suhr, managing partner i analysehuset Gartner.

Når han kigger på tendenser i mainframe-markedet - og det gør han - er det ikke til at komme udenom IBM, som er den suverænt største spiller.

Gartner-tal viser, at omsætningen på mainframen hos IBM bliver ved med at stige.

"IBM har siden 1970 cirka hvert tiende år initieret en ny stor lancering af mainframen. Senest med Z10 med 60 procent mere processor-performance. Jeg tror ikke, IBM smider en milliard dollars i det, hvis de ikke tror på det. Mainframe-platformen er udfordret, men den laver stadig penge," siger han.

Dyrt at komme i gang

Gartner-analyser viser, at det er dyrt at komme i gang, hvis man vil gå mainframe-vejen.

"Når man kigger på TCA, total cost of acquisition, er det ret højt, mens TCO, total cost of ownerhip, ikke ser ud til at være specielt højt, eller dyrere for en mainframe end for et serverrum."

"MIPS-prisen (millioner instruktioner per sekund) er faldet med 40 procent de seneste seks-syv år, vurderer Gartner. Computerkraft bliver generelt billigere. Omsætningen på MIPS falder heller ikke, fordi der bare bruges flere af dem," siger Peter Suhr.

Også udfordringer med serverplatform

Gartners analyser viser, at gruppen af mainframe-kunder ikke er for voldsomt nedadgående, selvom der hele tiden bliver lidt færre.

Til gengæld vil en tredjedel af de mainframe-brugere, som Gartner spurgte sidste år i en international undersøgelse, skrue op for antallet af MIPS og mainframes, både på deres legacy-systemer og ved at smide nye applikationer på den.

Kun otte procent planlægger at eliminere deres mainframe helt.

Det er sjældent, at virksomheder står med valget mellem at køre mainframe eller server. De store mainframe-brugere i denne verden har også masser af servere, påpeger Peter Suhr.

Men serverplatformen kan også have sine udfordringer.

"Man kan stå med en så stor park af servere, at system management bliver en stor udfordring. I den situation kan man sikkert godt komme til at savne mainframen for dens høje kapacitet, muligheden for at mikse en masse work loads, den høje sikkerhed og pålidelighed samt mainframens nemmere system management."

Muligvis mere energi-rigtig

"Tilmed er mainframen muligvis endda mere energirigtig. Så der er stadig musik i mainframen," siger Peter Suhr.

Mainframen har dog stadig to grundlæggende problemer.

"Manglen på menneskelige ressourcer er en udfordring. Og så er det ikke sexet at arbejde med mainframe. Den bliver opfattet som lidt for gammeldags. Det kan være unfair, men der er noget image-bøvl der," siger Peter Suhr.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere