1 / 8
Ideen om at udstyre bilers instrumentbræt med cigartændere stammer helt tilbage fra 1920'erne og vandt for alvor fodfæste i 1950'erne, hvor det var mere reglen end undtagelsen, at man røg tobak.
Fodfæstet var så tungt, at mange bil-producenter fortsat udstyrer bilerne med disse mærkelige sokler, som imidlertid i dag ofte kommer helt uden selve varme-aggregatet.
I stedet bliver cigartænder-soklerne anvendt om elektriske stikkontakter, som diverse elektroniske apparater kan få næring fra.
Som strømstik er de imidlertid farlige, ustabile, dyre, upraktiske og med for lav spænding, ligesom de kræver, at man investerer i særlige stik og adaptere, der skal ligge og flyde i bilen.
Hvorfor er det lige, at man ikke udstyrer bilerne med almindelige strømstik med indbygget adapter til at lade bil-ejerens gadgets op? Vil man endelig ryge i sin bil, kan man vel tænde smøgen med den lighter, som man alligevel har i lommen.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service
2 / 8
Der er ikke mange tilbage, og inden længe vil de sidste også være helt væk. Vi er allerede i dag lysår væk fra Blockbusters storhedstid, hvor man først skulle køre til butikken, stå i kø, leje en film og køre hjem. Og så retur når man havde set filmen.
Film er jo bare digitale filer. Man kan streame dem eller få dem via mail. Eller købe dem billigt for en halvtredser i enten butikken eller på nettet.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service
3 / 8
Det er mange år siden, at nogen blev duperede over at se en fax-maskine på et kontor.
Og i dag er det aldeles håbløst med kombinationen af en printer, en scanner forbundet med telefonnettet. Det er faktisk et værre spild af tid, penge, papir og strøm.
Dokumenter, der skal faxes, skrives i dag som regel i et digitalt format. Herfra konverteres det om til papir-format, der scannes ind i faxmaskinen, hvor det altså igen laves om til et digitalt format. Dernæst bliver det digitale billede konverteret til lyde, som sendes via et gammeldags analogt modem.
Og i den anden ende har modtagermaskinen også et modem, der konverterer lydene om til digitalt dokument, der dernæst printes på et stykke papir.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service
4 / 8
Musik-cd'er fungerer jo ganske godt. Problemet er vel blot, at det er svært at se nogen decideret fordel ved dem i forhold til digitale formater, der kan downloades til computeren.
Den fysiske cd er skidt for miljøet, er relativ skrøbelig og får hurtigt ridser, og har man løbende købt musik i en årrække, fylder samlingen lige pludselig en hel del i stuen. Og det kan være svært at finde den cd, som man gerne vil høre, medmindre man er virkelig skarp på at holde cd'erne i system.
Så er det meget nemmere med et digitalt musikbibliotek, der ikke fylder meget, og hvor man kan søge efter numre og album.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service
5 / 8
Nogle af os har stadig fastnettelefonen stående på klaveret eller i vindueskarmen, så vi kan ringe hjem til mor og far en gang om ugen. Det hører sig ligesom til.
I forhold til mobiltelefonen er fastnet-telefonen en klar taber: Den kan kun bruges til oral samtale, den kan ikke engang tage imod besked eller en sms, og man kan ikke være sikker på, at den, der svarer, også er den, man skal have fat i. Hvis der altså overhovedet bliver svaret.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service
6 / 8
Stort set alle separate apparater derhjemme bliver leveret med hver deres fjernkontrol, der ovenikøbet ofte er store dimser, som er spækket med knapper til alt muligt.
Der er mange, der har flere fjernsyn, flere dvd-afspillere, et par stereoanlæg og en stribe andre apparater i huset, hvor skoven af fjernkontroller dermed vokser og vokser. Og hver fjernkontrol skal forsynes med friske batterier, ligesom de skal programmeres. Og man skal sørge for at holde styr på dem alle sammen.
Hvorfor er det lige, at det er så svært at levere én fjernkontrol, der kan alt? Eller endnu bedre: Hvorfor erstatter man ikke fjernkontrollerne med apps til mobiltelefonen, som har bedre brugergrænseflade, opladelige batterier, er nemme at opdatere og som man altid ved, hvor er?
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service
7 / 8
Mange af os render stadigvæk rundt med en lille bunke af visitkort i lommen.
Men hvorfor gør vi egentlig det, når nu der er adskillige alternativer til det trykte kort, der kun oplyser mail, telefon, navn og titel?
Hvis et møde bliver arrangeret via email, kan man jo inkludere al kontakt-information i invitationen sammen med relevante links, dokumenter og meget andet.
Hertil kommer, at visitkortene er svære at holde styr på. De ender i en lomme eller i bunken på skrivebordet, mens det elektroniske visitkort er langt nemmere at håndtere. Og det kan hurtigt udveksles via mobiltelefon.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service
8 / 8
Som almindelig netbruger kan der ofte være visse fordele i at lade sig registrere forskellige steder.
Men hvorfor er det lige, at man så mange steder skal skrive brugernavn og password to gange? Og endda nogle gange skal gøre det flere gange, fordi det brugernavn, som man ønsker, er optaget.
Og hvorfor er det lige, at man selv skal skrive bynavn, når man allerede har oplyst postnummeret?
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service
