Windows 7-brugere raser over batteri-problemer

Flere Windows-brugere, der har opgraderet fra XP eller Vista til Windows 7, oplever problemer med batterilevetiden.

Artikel top billede

Selvom Windows 7 allerede har fået et markant bedre rygte end det upopulære Vist, så er det muligvis ikke på alle punkter, at Windows 7 er Vista overlegen.

I hvert fald har flere netmedier i de seneste dage skrevet om, at der skulle være problemer med batterilevetiden på bærbare, der opgraderes fra XP eller Vista til Windows 7.

En HP-bruger fortæller til The Register, at batterilevetiden på hans bærbare er faldet fra to timer til blot en halv time, efter at han opgraderede fra Vista til Windows 7.

Et kig på Microsofts eget Technet bekræfter, at mange opgraderings-kunder oplever lignende problemer.

Allerede i forbindelse med RC-versionerne af Windows 7 oplevede brugere beskeden "consider replacing your battery" efter opgraderingen, fremgår det af forummet.

Svært at stoppe problemet

Men problemerne er åbenbart ikke stoppet med frigivelsen af den endelige version, for der bliver ved med at komme lignende indlæg på Microsofts side.

"Det her er så irriterende. Først råber de op om hvor fantistisk Win 7 er, og så vil de ikke engang lave en bug så stor som denne. Hvad kan man bruge alle de nye og forbløffende features, som de viser I deres 7-sekunders reklamer, til, hvis dit batteri kun holder i 45 minutter," lyder det fra en kunde.

Flere brugere skriver, at batteriindikatoren på den bærbare viser forkert, så der er længere tid tilbage, selvom indikatoren viser noget andet.

Andre oplever mere alvorlige problemer ved, at computeren simpelthen går ud, og andre igen har prøvet at nedgradere til Vista eller XP igen, hvilket ikke stopper batteri-problemerne - selvom batteriet virkede fint inden opgraderingen til Windows 7.

Microsoft arbejder på sagen

Microsoft har sendt en mail til The Register, hvor selskabet erkender, at der et problem, og at det handler om måden, hvorpå Windows 7 læser computerens firmware på.

"Vi undersøger problemet sammen med vores hardware-partnere. Advarslen, der modtages i Windows 7, anvender firmware-information til at afgøre, om der er behov for at udskifte batteriet. Sammen med vores partnere arbejder vi på at finde årsagen til problemet," skriver Microsoft blandt andet.

Selskabet lover, at der vil blive orienteret om løsningen på problemet i Technet-forummet.

Det er ikke første gang, at kunder, der ønsker at opgradere fra ældre Windows-versioner til Windows 7, oplever problemer.

Kort efter lanceringen i oktober luftede en del Microsoft-kunder deres vrede og fortvivlelse over uendelige reboots i forbindelse med opgradering fra Windows Vista Home Premium til Windows 7 Home Premium 32-bit.

Microsoft har netop offentliggjort et kvartalsregnskab med flotte resultater, der ikke mindst skyldes det gode salg af Windows 7.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job