Vint Cerf: Vi kan ikke flytte vores cloud-data

Internettets fader efterlyser standarder, der kan sikre, at cloud computing-brugere kan flytte data fra en leverandør til en anden.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Vint Cerf, der var med til at designe internettets TCP/IP-protokol og anses for at være en af internettets ophavsmænd, fremhævede ved en begivenhed i sidste uge behovet for standarder for data-portabilitet inden for cloud computing.

Der er forskellige cloud-løsninger fra virksomheder som Microsoft, Amazon, IBM og Google, men der mangler interoperabilitet mellem dem, forklarede Cerf ved en begivenhed ved forretnings- og teknologi-organisationen Churchill Club i Menlo Park i Californien.

"På et eller andet tidspunkt giver det mening for nogen at sige: 'Jeg vil gerne flytte mine data fra cloud A til cloud B'," men de forskellige cloud-løsninger kan ikke tale sammen, påpeger han.

"Vi har ingen standarder cloud-løsningerne imellem," siger Cerf. Den aktuelle cloud-situation ligner den mangel på kommunikation og indsigt, der rådede blandt computernetværk i 1973, mener Cerf, der nu er vice president og ledende internet-evangelist hos Google.

"Folk kommer til at få brug for at flytte rundt på deres data, de kommer til at få brug for at kunne få cloud-løsningerne til at gøre forskellige ting," siger Cerf.

De kommer måske endda til at få brug for, at forskellige clouds interagerer med hinanden for at udnytte den beregningskraft og kapacitet, sådanne kombinationer kunne tilbyde, forklarer han.

Stadig lang vej igen

"Der skal stadig udføres en masse forskning, ligesom protokoller skal designes, og standarder skal implementeres for at gøre det muligt for folk at håndtere deres aktiver i cloud-løsningerne," siger Cerf.

Google deler denne opfattelse, siger han. Som det er nu, kan brugerne godt få deres data ud af Googles cloud, selvom de dog muligvis ikke kan sende det direkte til en anden cloud-løsning.

Cerf understregede også sikkerheden ved cloud computing. "Stærk autentifikation vil være et kritisk element til at sikre cloud-løsningerne," siger han.

Obama-regeringen i USA har udtrykt en interesse i brugen af cloud-baseret teknologi til at gøre regeringen mere effektiv og til kommunikation mellem de forskellige statsorganer, fortæller han.

I kommentarer til andre emner forudsiger Cerf en voksende rolle for mobile enheder i hverdagen samtidig med internetforbindelse i flere apparater heriblandt husholdningsapparater og kontorudstyr.

"Når det sker, er mobilen potentielt en fjernbetjening til alle disse ting," forklarer han.

"Mobilen kommer nu til at erstatte alle de små fjernbetjeninger, der ligger på bordet foran dig," forudsiger han.

Vil bruge ubenyttede frekvenser

Cerf bakker op om at åbne adgangen til såkaldte "white spaces" - de ubenyttede frekvensspektre, der fungerer som stødpude mellem tv-kanalerne - som en måde til at udvide transmissions-adgangen.

Google ser gerne, at disse white spaces er uden licens og har bemærket, at der i dag er teknologi til at udnytte disse blanke frekvenser.

Til spørgsmål om udbuddet af billige trådløse eller bredbånds-tjenester siger Cerf, at de forskellige spillere bør fortsætte udbygningen og driften af forskellige bidder af internettet og så sammenlægge dem frem for at overlade hele den opgave til Google.

Cerf har mange bolde i luften

Cerf forklarer, at Google har involveret sig i planer om at bygge en gratis Wi-Fi-tjeneste i hele San Francisco og har udviklet et pilotprojekt til Mountain View i California, syd for San Francisco.

"Som forretningsmodel har jeg svært ved at forestille mig en global virksomhed som Google have noget ønske om at investere i infrastruktur til hele verden," fastslår Cerf dog.

Han fortæller også, at han har arbejdet sammen med NASA for at se, om de interplanetariske kommunikationsprotokoller, der er under udvikling, kan lægges oven på det Google-støttede styresystem, Android, til mobile enheder.

I sidste ende bliver det måske muligt for mobile enheder at kommunikere med satellitter via disse protokoller, hvilket kunne være med til at muliggøre mere komplekse rummissioner med adskillige rumfartøjer, fortæller han.

Også fiberoptik har fanget Cerfs opmærksomhed.

"Jeg er blevet meget begejstret for fiberoptik som en effektiv måde at flytte enorme mængder information frem og tilbage," fortæller han.

Herudover bakker Cerf op om konceptet med IP-baseret tv til understøttelse af tjenester såsom tv-programmer on-demand.

"Et sådant system vil lettere kunne understøtte on-demand," siger han.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Event: SAP Excellence Day 2026

    It-løsninger | Nordhavn

    Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

    24. februar 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
    Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

    Morten Plannthin Lund

    Industriens Pension