DF hiver Ellemann ind i sag om it-udbudsfusk

Indenrigsminister Karen Ellemann er blevet bedt om at svare på spørgsmål om kommuners snyd med it-udbud.

Artikel top billede

Indenrigsminister Karen Ellemann. Foto: Steen Evald. (Foto: © Photographer Steen Evald APS - www.steenevald.com / Photographer Steen Evald)

Dansk Folkeparti vil have indenrigsminister Karen Ellemann (V) til at redegøre for sagen, hvor næsten hver tredje kommune har købt et KMD-system uden at gå i udbud.

Det er formand for Folketingets Kommunaludvalg og kommunalordfører Hans Kristian Skibby, der kræver ministeren på banen.

"Dansk Folkeparti vil holde øje med udviklingen og om nødvendigt gå ind og sikre, at sagerne om påstået it-snyd og kreativ opgave-varetagelse stopper," siger han.

Ordføreren har netop afsendt spørgsmålet til indenrigsminister Karen Ellemann via Folketingets Kommunaludvalg.

"I tilfældet med it-udbud kan man ikke undgå at få den opfattelse, at en række kommuners ansvarlige på området - politikere og ledende embedsmænd - har en forkærlighed overfor KMD. Måske fordi KMD jo indtil nu har været en kommunalt ejet virksomhed," siger Hans Kristian Skibby.

Kommunalordføreren understreger, at det nu skal være slut.

"Nu er viksomheden solgt, og vi skal selvfølgelig ikke særfordele eller særforvalte ud fra en betragtning om at 'dem kender vi'," siger han.

Får mest ud af udbud

Hans Kristian Skibby forklarer, at udbud giver prisgennemsigtighed.

"I DF er vi stor tilhænger af udbud af offentlige opgaver, primært fordi, vi ønsker at sikre prisgennemsigtighed alle de steder, hvor det er muligt," siger han.

Han forklarer, at Dansk Folkeparti ønsker reelle udbud for derigennem at få viden om om den pris, en given opgave koster i dag, reelt er den rigtige pris, eller om andre kan udfører samme opgave med samme kvalitet til en mere konkurrencedygtig pris.

Hans Kristian Skibby understreger, at den holdning ikke er det samme som at sige, at alt skal udliciteres.

Venstre truer

Tidligere har Venstres it-ordfører, Michael Aastrup-Jensen, været ude med hårde meldinger til kommunerne om, at partiet vil stramme reglerne, hvis ikke forfordelingen hører op.

Samtidig hev han ord ind i debatten som "tossedumme" og "loge-lignende" tilstande mellem kommuner og KMD.

Også SF's it-ordfører, Hanne Asgersnap, har fra den anden side af Folketinget udtalt kritik af kommunerne.

Spørgsmål til indenrigsministeren

Udvalgsspørgsmål til indenrigsminister Karen Ellemann fra formand for Folketingets Kommunaludvalg, Hans Kristian Skibby (DF):

KMD's Opus er et økonomisystem benyttet i en række danske kommuner. Ifølge bladet Computerworld er 28 kommuner kommet i Konkurrencestyrelsens søgelys, fordi de har anskaffet sig Opus-systemet uden at sende opgaven i udbud.

Ministeren anmodes om at kommentere situationen og meddele regeringens holdning til de manglende udbud.

Ligeledes anmodes ministern om, at beskrive hvilke tiltag regeringen agter at anvende for at sikre, at lignende udbud fremover vil blive gennemført jvf. gældende udbuds-lovgivning?

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Trustworks

    Tillid i en Zero-Trust verden

    Med voksende trusler, nye EU-krav og øget kompleksitet er cybersikkerhed nu en central ledelsesopgave på linje med strategi og økonomi.

    Navnenyt fra it-Danmark

    EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

    Søren Jermiin Olesen

    EG Danmark A/S

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

    Huy Duc Nguyen

    Norriq Danmark A/S