Sander om grøn it: "Danmark er med helt fremme"

Fem skarpe: Videnskabsminister Helge Sander (V) frygter ikke, at fokus på grøn teknologi aftager, når det stort anlagte klimatopmøde i København i december er overstået.

Artikel top billede

Foto: Torben Klint (Foto: Torben Klint)

Helge Sander. Er vi ikke lidt for selvglade i Danmark, når det gælder troen på egne muligheder for at skabe fremtidens klima-teknologier?

"Lad mig erindre om, at dansk eksport inden for grøn teknologi steg med knap en femtedel sidste år, en vækst på 19 procent.

Danmark har et godt udgangspunkt og en lang tradition på området, blandt andet inden for vind-energi.

Samtidig investerer vi mange forskningsmidler i udvikling af grøn teknologi generelt. Så selvom store lande som USA, Kina og Tyskland også satser hårdt på grøn teknologi, mener jeg stadig, vi kan være med."

Har vi grund til at frygte, at hele euforien i it-branchen omkring klima dør ud, når topmødet er overstået?

"Nej, bestemt ikke. Efter klimatopmødet handler det forhåbentlig om, hvordan verdens lande skal leve op til de målsætninger, som der bør opnås enighed om på topmødet. Og her spiller grøn it fortsat en vigtig rolle."

Brug for fundamental omlægning

Eksperter siger, at Danmark har brug for en fundamental omlægning af afgifter på elektricitet, hvis vi skal have integreret vindmøller og solfangere i el-nettet. I dag er der intet incitament til for eksempel at henlægge brugen af vaskemaskiner om natten, selvom der er overkapacitet af el på det tidspunkt.

Vil du som minister for teknologi og udvikling arbejde for, at den omlægning sker?

"Uanset ministerpost er jeg selvfølgelig opmærksom på at udnytte alle fremskridt. Det er jeg overbevist om, der også er tilslutning til i regeringen, på de områder, hvor det er teknisk muligt, og det er veldokumenteret."

Hvad vil du gøre for at fremme de intelligente hjem og intelligente forsyningssystemer?

"I næste uge skal jeg åbne en udstilling om det intelligente hjem ved navn VillaWatt, som Videnskabsministeriet laver i samarbejde med blandt andet IT-Branchen og Elsparefonden.

Videnskabsministeriet har også afholdt et eksport- og videnfremstød i Kina i juni med fokus på det grønne intelligente hjem.

Med disse tiltag vil jeg gerne fremme det brede kendskab til grønne løsninger til hjemmet. Vi har alle et ansvar for at reducere CO2-udledningen. Og et helt naturligt sted at begynde er i vores eget hjem. "

Hvor ser du den største mulighed for de danske teknologivirksomheder i den globale konkurrence inden for grønne løsninger?

"Det vil naturligvis afhænge af mange faktorer. Men at dømme efter situationen og fremtidsudsigterne i dag, så vil vindenergi og vindmøller fortsætte med at være et vigtigt område for danske virksomheder.

Derudover bør danske virksomheder blandt andet kunne få en god markedsposition inden for de intelligente it-løsninger, der kan hjælpe os med at reducere CO2-udledningen i fremtiden."

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Trustworks

    Tillid i en Zero-Trust verden

    Med voksende trusler, nye EU-krav og øget kompleksitet er cybersikkerhed nu en central ledelsesopgave på linje med strategi og økonomi.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

    Huy Duc Nguyen

    Norriq Danmark A/S

    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Christian Homann som Projektleder ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Digitaliseringschef hos EUC Nordvest. Han er uddannet med en Cand.it og har en del års erfaring med projektledelse. Nyt job

    Christian Homann

    Netip A/S