Sociale netværk i nyt samarbejde med søgegiganter

De to store teknologifirmaer Microsoft og Google annoncerer begge samarbejde med et af it-branchens mest ombejlede firmaer. Det giver for alvor brugerne magten, mener web 2.0-ekspert.

Artikel top billede

Googles produktdirektør, Marissa Mayer, løfter sløret for Googles nye tiltag inden for realtidssøgning på sociale tjenester. Foto: Google

Det er blevet sagt mange gange, men nu tager brugerne for alvor magten over kommunikationen på nettet.

Meget snart bliver det nemlig muligt for brugere af Bing og Google at søge i realtid på tweets, de såkaldte beskeder fra Twitter.

På Web 2.0-messen i San Francisco annoncerede Microsoft en aftale om at kunne bringe både Facebook-opdateringer og tweets.

Få timer senere kunne Marissa Mayer, produktdirektør hos Google, annoncere en tilsvarende aftale med Twitter samtidig med, at hun kunne løfte sløret for en hel ny Google-tjeneste under navnet Social Search.

"Hos Google er det vores mål at udvikle den mest omfattende, relevante og hurtigste søgning i verden. En ny type af data er opstået de seneste par år: Realtidsopdateringer som dem på Twitter er dukket op ikke blot som en ny måde for folk at kommunikere på, men også som en interessant datakilde for, hvad der lige nu sker i forhold til et bestemt emne," skriver Marissa Mayer på Google Blog om selskabets nye aftale.

Sociale tjenester bliver seriøse

Anna Ebbesen er rådgiver i webbureauet Advice Digital. Hun har sammen med Astrig Haug skrevet bogen 'Lyt til elefanterne', der handler om digital kommunikation i praksis. Annonceringerne fra Microsoft og Google betyder ifølge hende, at virksomhederne i langt højere grad bliver nødt til at tage de sociale tjenester seriøst.

"Integrationen af sociale tjenester i Bing og Google betyder, at brugernes mening om et bestemt produkt i langt højere grad kommer til at få en betydning for det samlede mediebillede," siger Anna Ebbesen.

Hun mener, at det overvejende er positivt for de sociale tjenester, at det nu er langt mere tilgængeligt at søge på, hvad folk mener om et bestemt emne. Men hun advarer samtidig om, at der er nogle brugere, der kan blive overrasket på en uheldig måde.

"Der er nogle brugere, der ikke lige tænker over, hvad de skriver af statusopdateringer og tweets. Derfor kan der være nogen, der måske lige tænker sig en ekstra gang, når de vil publicere noget på Facebook eller Twitter," siger Anna Ebbesen.

Twitter får gennemslagskraft

Med udbredelsen til verdens to største søgemaskiner kan Twitter pludselig få væsentlig større gennemslagskraft end før, mener Anna Ebbesen.

"Det er klart, at en direktør i et firma vil være langt mere opmærksom på tendenser hos kunderne, hvis han via en google-søgning får noget negativ omtale på en social tjeneste," fortæller Anna Ebbesen.

Det betyder ifølge Anna Ebbesen, at virksomhederne i langt højere grad er opmærksomme på, hvordan de fremstår på de sociale tjenester. Men virksomhederne kan også i højere grad se, hvordan deres kunder tager imod nye produkter. Derfor vil virksomhederne i langt højere grad bevæge sig ud på de sociale tjenester og bruge dem til markedsføring.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Trustworks

    Tillid i en Zero-Trust verden

    Med voksende trusler, nye EU-krav og øget kompleksitet er cybersikkerhed nu en central ledelsesopgave på linje med strategi og økonomi.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

    Rasmus Stage Sørensen

    Norriq Danmark A/S

    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

    Thea Scheuer Gregersen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S