TDC tager positivt imod Telias musiktjeneste

Musikdirektør Mikael Jensen fra TDC betragter Telias nye musiktjeneste som et vigtigt bidrag til at tænke musikforretning på en ny måde.

Artikel top billede

"Det er godt, at der kommer flere aktører, så vi er flere til at uddanne danskerne til de lovlige muligheder, som digitaliseringen giver," siger musikdirektør Mikael Jensen fra TDC. Foto: TDC

For 79 kroner om måneden kan brugere hente al den musik, de vil. Sådan lyder et nyt tilbud fra Telia i det, der snart begynder at minde om en musikkrig.

Telekonkurrenten TDC har igennem halvandet år haft tjenesten Play, hvor selskabets bredbånds- og mobilkunder frit kan hente musik ned til deres mobil eller computer. Telias udspil ligner derfor et angreb mod TDC's tjeneste.

Men TDC's musikdirektør, Mikael Jensen, afviser Telias udspil som en trussel mod TDC's eget koncept.

"Jeg ser TDC Play som en model, hvor TDC's og YouSees kunder får musik som en del af deres mobil eller bredbåndsabonnement uden ekstrabetaling, hvorimod man skal betale 79 kroner hver måned hos Telias model, så koncepterne er lidt forskellige," lyder det fra direktøren.

TDC: Nye koncepter skal bekæmpe pirateri
Mikael Jensen ser Telias nye koncept, der bærer navnet Fri Musik, som et interessant indspark til debatten omkring fremtidens marked for musik.

"Det er vigtigt, at der inden for det digitale musikmarked kommer nye forretningsmodeller, som gør det let for kunden. Hvis vi skal gøre os håb om at bekæmpe det store omfang af pirateri på nettet og dermed sikre musikindustriens overlevelse, så skal der komme flere koncepter på markedet," argumenterer Mikael Jensen.

Samtidig kan endnu en spiller på markedet i form af Telia bidrage til, at brugerne i højere grad får kendskab til de nye musikmuligheder, der dukker op på nettet.

"Vi hilser Telia velkommen her halvandet år efter, at vi kom med Play. Det er godt, at der kommer flere aktører, så vi er flere til at uddanne danskerne til de lovlige muligheder, som digitaliseringen giver," siger han.

Telenor, der tidligere hed Sonofon og Cybercity, varsler også, at selskabet snart kommer med et musiktilbud til kunderne.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra MSI

    MSI Cubi NUC AI 1UMG: Stor ydeevne i et lille, bæredygtigt format

    MSI Cubi NUC AI 1UMG beviser, at kraftfuld performance ikke kræver stor plads.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job