Artikel top billede

"Vores klare ambition er at styrke DIS's position på markedet i 2009," siger Lasse Morell, administrerende direktør, Dansk Internet Selskab, DIS.

Webhus skyder konkurrentvurdering ned

Dansk Internet Selskab markedsfører sig selv som et 'full service webhus' og skyder dermed konkurrenten Valtechs vurdering af firmaet ned som fejlagtig.

Mens finanskrisen river og rusker, fordoblede Dansk Internet Selskab overskuddet sidste år, og markedsfører nu sig selv som et 'full service webhus'.

Kreative satsninger og nye kunder er en del af forklaringen på, at Dansk Internet Selskab kom ud af 2008 med et "meget tilfredsstillende resultat". Året viser en omsætning på knap 40 millioner og en fordobling af overskudsgraden fra 6,9 til 13,6 procent.

"Vi har formået at udbygge vores position - ikke mindst på grund af vores store kreative satsninger og en kontinuerlig tilgang af danske og internationale kunder," udtaler Lasse Morell, administrerende direktør, DIS, i en pressemeddelelse.

Samler de kreative kræfter

De kreative satsninger, der tales om, er for eksempel, at DIS's kreative kræfter er blevet samlet i en selvstændig Kreativ Unit, der er blevet udvidet med en Rich Media- og en Analyseafdeling.

"Mange i branchen opfatter nok stadig DIS som primært en teknisk leverandør. Denne opfattelse ligger langt fra virkeligheden. DIS er i dag et 'full service' webhus med stærke kompetencer inden for både webteknologi, kommunikation og design," udtaler Lasse Morell.

Direktørens udtalelse kommer i kølvandet på sidste uges artikel om Valtech, hvor Valtech-direktør Carsten Brogaard Jensen siger om konkurrenterne:

"Alle de andre konkurrenter, som for eksempel Dansk Internetselskab eller Proactive, fokuserer enten på det kommunikationsmæssige i løsningerne eller den tekniske ekspertise eller en kombination af de to, mens kun Creuna og Valtech leverer en samlet digital løsning."

Sådan hænger virkeligheden altså ikke sammen længere, mener DIS, fordi selskabet i dag leverer "løsninger, der understøtter kundens kerneforretning, hvad angår strategi, kommunikation og design."

En gammel svensk ørefigen

Dansk Internet Selskab så dagens lys som en selvstændig virksomhed tilbage i 2006, da selskabet blev købt ud af Schultz-koncernen.

Med hensyn til indeværende regnskabsår siger DIS-direktøren:

"Naturligvis mærker vi finanskrisen, men som firma har vi generelt en god økonomi og ikke mindst en god likviditet, hvilket giver os et solidt fundament i en usikker tid," udtaler Lasse Morell, der forventer et 2009-resultat på "niveau med 2008".

Selskabet er med andre ord kommet sig fuldstændig over den ørefigen på en halv million kroner, som en fejlslagen satsning på det svenske marked kostede DIS i 2007.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere