Artikel top billede

Saab, der blandt leverer udstyr til jagerfly (ikke det på billedet) har indgået en multimillion kroners kontrakt med ERP-leverandøren IFS.

IFS vinder 80 millioner kroners ERP-kontrakt

Forsvarskoncernen Saab underskriver en aftale med IFS til en værdi af 80 millioner kroner over fire år.

Saab AB har underskrevet en aftale med den svenske leverandør af virksomhedssystemer IFS.

Aftalen, der har en værdi af 80 millioner kroner over fire år, omfatter licenser, konsulenttjenester samt support og vedligehold af ERP-løsningen (Enterprise Resource Planning) IFS Applications i hele koncernen.

Værdien af licenserne er 8 millioner kroner, hvoraf 3,5 millioner bliver udbetalt i forbindelse med indgåelse af aftalen.

Strategi en succes

Sidste sommer skrev Computerworld om IFS's nye strategi, der handler om at rette kanonerne mod store frem for små og mellemstore virksomheder.

Flere af Saabs datterselskaber anvender IFS Applications-komponenter til blandt andet produktionsstyring, vedligehold, konstruktion, logistik og projektstyring. Saab har været kunde hos IFS siden 1994, og selskabets strategi er at øge anvendelsen af IFS Applications i hele koncernen for at opnå højere effektivitet indenfor it.

Fra 59 til et system

Et eksempel på dette er de to enheder, Saab Aerosystems og Saab Aerostructures, som producerer jagerflyet JAS Gripen og civile fly. De to enheder gennemførte i 2006 en konsolidering af 59 egenudviklede eller tilpassede systemer til ét standardsystem - IFS Applications.

"Vi ser store muligheder for at opnå tilsvarende synergi indenfor flere af vores virksomheder, og vores strategi er at opnå global standardisering af processer og systemer inden 2013," udtaler Johan Sjödin, Vice President ICT Coordination Office i Saab AB, i en pressemeddelelse.

IFS' kunder indenfor fly- og forsvarsindustrien inkluderer det britiske, norske og amerikanske forsvar. Kommercielle værksteder og operatører inkluderer Finnair, Bristow Helicopters, Aero-Dienst og Hawker Pacific. IFS leverer endvidere løsninger til producenter som Eurofighter-konsortiet, General Dynamics og Lockheed Martin.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer