Artikel top billede

Vækstfonden tror stadigvæk på vækst i den danske spilbranche. Især på pigespillet Gosupermodel, som Watagame laver.

Kuldsejlede spilinitiativer støttet af Vækstfonden

Den statslige investeringsfond Vækstfonden har investeret i mange danske spilfirmaer. Men fondens investeringer har endnu ikke givet afkast. Alligevel er fonden optimistisk på spilbranchens vegne.

De seneste 10 år har Vækstfonden investeret i spilbranchen, men indtil videre har investeringerne ikke givet synlige gevinster.

Det er dog ikke noget, der skræmmer Vækstfonden fra at foretage yderligere investeringer i spilbranchen.

"Vi tror forsat på vækst i spilbranchen, og vi vil ikke afskrive, at der kommer yderligere investeringer i spilbranchen fra os," siger Søren Steen Rasmussen, partner i Vækstfonden og ansvarlig for investeringer i spilbranchen.

Vækstfonden mener selv, at onlinespil er et område, hvor Danmark med små kapitalindsprøjtninger kan være med på det store internationale marked.

Her fremhæver Vækstfonden selv de nye distributionsformer, som forbrugerne kan finde på de forskellige spilkonsollers portaler som for eksempel Xbox Live.

"Før i tiden har spiludviklerne været afhængige af de store spilproducenter, når de har skulle udgive et spil. I dag er det langt lettere at udgive spillet med spilportaler og via internettet," fortæller Søren Steen Rasmussen.

Højt at flyve, dybt at falde

En række spilfirmaer, som Vækstfonden tidligere har støttet, er i dag gået konkurs. Et af dem er Pixeleers, som i 1999 fik massiv omtale i medierne på grund af firmaets "revolutionerende" nye spil.

Danske Pixeleers på vej mod internationalt gennembrud. - Politiken. (2000)

12 mand i det århusianske spilfirma Pixeleers er i færd med at skabe spilsystemet Logos System. Målet er at revolutionere den måde, verden spiller computerspil på. - Morgenavisen Jyllands-Posten. (1999)

John Trolle Rasmussen, tidligere administrerende direktør i Memory Card Technology, var hovedinvestoren bag Pixeleers, men han trak stikket i 2001. Kort tid senere gik selskabet konkurs.

Et andet spilfirma er Media Mobsters, der i 2004 forsøgte sig med spillet Gangland. Det var støttet af Vækstfonden, men er i dag også gået konkurs.

MediaMobsters er med spillet Gangland på vej til at skabe en gigantisk spilsucces - Erhvervsbladet. (2004)

Dansk gangster-spil klar til at erobre verden - Computerworld. (2004)

Selskabet fik et millionlån tilbage i 2004 af Vækstfonden.

De mange konkurser er ikke heldige ifølge Christian Vintergaard, adjunkt fra Copenhagen Business School.

"En konkurs er en god indikator for om, man har begået gode eller dårlige investeringer. Derfor er det selvfølgelig ikke heldigt med de mange konkurser," siger Christian Vintergaard.

Vækstfonden vil stadig spille

Et af de spilfirmaer, Vækstfonden satser på i dag, er Watagame. Watagame har ifølge firmaet selv 1,3 millioner brugerkonti.

Men i 2006 lavede DR en kritisk udsendelse om spilfirmaet, hvor formanden for Forbrugerrådet, Camilla Hersom, kaldte Watagames markedsføringsmetoder for pusheragtige. Der er dog aldrig rejst nogen egentlig sag mod spilfirmaet og Vækstfonden forsatte sit engagement i Watagame efter, at spilfirmaet lavede nogle ændringer i sin markedsføringsstategi.

Dårlige rammer for danske spilfirmaer

Netop den stramme danske markedsføringslovgivning er ifølge Søren Steen Rasmussen et af de rammeområder, der er til hinder for, at danske spilfirmaer har meget svært ved at konkurrere på lige vilkår med firmaer i udlandet.

"De danske rammebetingelser er for dårlige, når vi skal give vores spilfirmaer de bedst mulige betingelser i den internationale konkurrence. De udenlandske spilfirmaer har langt bedre mulighed for at markedsføre deres spil, når de ikke ligger i Danmark, og her var det en stærk begrænsning for Watagame med den danske markedsføringslovgivning," siger Søren Steen Rasmussen.

Søren Steen Rasmussen er i dag stadigvæk meget håbefuld for Vækstfondens investering i Watagame.

"I de her firmaer handler det ikke om at have en høj profit, men om at have en god exit. Det som disse onlinespilfirmaer bygger op er en stor kundedatabase, som en anden virksomhed kan se en interesse i at have. Derfor er vi stadig villige til at investere i Watagame, hvis de skulle have brug for det," siger Søren Steen Rasmussen.

Flere nedture kan være på vej

Men der kan godt komme flere nedture endnu for Vækstfonden. Det er naturligt ifølge Christian Vintergaard, når man taler om venturekapital.

"Venturekapital er risikovillig kapital. Så derfor må man også forvente mange nedture," siger Christian Vintergaard, adjunkt ved Copenhagen Business School.

Vækstfonden investerer i dag direkte i tre spilfirmaer, Watagame, Limbo Games og Campfire. Fonden havde i 2008 et negativt resultat på 684,3 millioner kroner. I årsrapporten fra 2007 havde Vækstfonden selv forventet et overskud i 2008 på 100-300 millioner kroner.

Vækstfonden har to store enheder, Fondskapital og Vækstkapital, hvor værdien af it-firmaer i porteføljerne udgør henholdsvis 34 og 53 procent. Fondens midler kommer fra det statslige indskud på 2 milliarder kroner ved fondens etablering i 1992 samt løbende i form af afkast af indskudskapitalen, tilbagebetalte ydelser, renteindtægter, præmieydelser o.l.

Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der siden 1992 har investeret 6,5 milliarder kroner i over 3.500 danske virksomheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere