Artikel top billede

"Hos os i it-afdelingen er de kritiske stillinger altid dubleret, og de to personer er aldrig på ferie samtidig. På den måde sikrer vi, at aktuelle opgaver altid kan blive løst," siger Niels Molzen, IT Group Manager, Danisco.

Danisco har virtuelle forskere over hele verden

Danisco sikrer innovation og videndeling ved hjælp af forskningsafdelinger placeret over hele verden i en virtuel organisation.

Den dybe tallerken er for længst opfundet, så Daniscos it-chef foretrækker at kaste sine ressourcer efter innovation og videndeling.

Brug af it til at skabe en mere konkurrencedygtig virksomhed er faktisk det, der optager Daniscos IT Group Manager Niels Molzen mest.

Han mener, at man bedst opnår den konkurrencedygtighed ved at tage fat på to områder:

"For det første gælder det om at optimere firmaets forretningsprocesser både med hensyn til det, man kalder operationel efficiency (omkostningsoptimering, red.) og med hensyn til optimal kundeservice."

"For det andet ved at understøtte vores innovation ved hjælp af videndeling. Vi har forskningsafdelinger siddende over hele verden i en virtuel organisation, så det gælder om at sørge for, at alle ved, hvad der sker rundt omkring i organisationen, og at eksisterende forskningsresultater er tilgængelige fra medarbejdere ét sted til medarbejdere et andet sted, så vi undgår at opfinde den dybe tallerken for mange gange," siger Nils Molzen.

Den proces kræver en særdeles veldokumenteret form for videndeling i udviklingsafdelingerne og derudover skal der ske en "optimering af de globale forretningsprocesser" for at sikre en ensartet behandling af kunderne."

"Det er vigtigt, at en kunde på den anden side af jorden får den samme oplevelse af Danisco som i Danmark," understreger it-chefen.

Bliver hjemme og holder møde

Selv om Danisco sidst i maj opjusterede forventningerne til sit driftsresultat i regnskabsåret 2008/09 med knap 100 millioner kroner, så går koncernen ikke upåvirket gennem finanskrisen.

"Vores ansættelsespolitik er blevet mere restriktiv, og vi har nu et noget mere finmasket net omkring prioritering af vores projekter," fortæller Niels Molzen, der også ser en positiv side af krisen.

"For eksempel erstatter vi rejser med virtuelle møder, hvor vi typisk bruger skærmdeling og telefon, og så har vi også billeder af folk, hvis man vil se dem."

Udover at rejse mindre og indføre lønstop, så lugter produktion af enzymer til bioethanol jo også i sig selv af noget grønt. Men derudover bidrager it-afdelingen også internt til den grønne linje.

"For eksempel har vi gennemført en større serverkonsolidering, hvor vi har konsolideret cirka 250 servere ned til en 10 stykker," siger Niels Molzen.

Serverkonsolideringen skærer to tredjedele af strømforbruget, og mindsker ifølge Daniscos egne beregninger strømforbruget med mere end 1,2 millioner kilowatt-timer over en treårig periode.

Resten af året skal der arbejdes med en yderligere optimering af Daniscos forretningsprocesser og forbedring af selskabets Business Intelligence-platform.

"Derudover skal vi fortsat fokusere på videndeling og kollaboration," siger Niels Molzen.

Hvor skal man sætte ind?

Netop et konstant fokus på at forbedre de områder i virksomheden, hvor man reelt har mulighed for at ændre noget, er kendetegnende for Molzen.

Sidste år da han blev kåret til Årets it-chef af analysehuset IDC, brancheforeningen Dansk IT, SAS Institute og Computerworld, sagde han blandt andet:

"For det første er it-afdelingen en traditionel serviceafdeling, som sørger for, at det, man har, virker og kører."

"Den anden side af sagen er knap så nem at fortælle om. Det er at få lov til at spille en aktiv rolle i virksomhedens procesoptimering. Udfordringen er at finde områder, hvor man kan gøre en forskel."

"Jeg kan ikke forandre detaljerne på en produktionslinje i en fabrik, men der er masser af globale forretnings-processer, som vi kan lave meget smartere, end vi gør i dag."

Før Niels Molzen kom til Danisco for syv år siden, var han med til at opbygge først SAP's og dernæst Siebels og PeopleSofts organisation i Norden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere