Artikel top billede

Ciscos topchef øjner håb efter recessionen

Cisco står langt bedre i denne nedgangsperiode end under nedturen i 2001.

Computerworld News Service: Den nuværende recession er næsten helt omvendt i forhold til nedturen i 2001 for Cisco Systems. Det er på grund af permanente omkostningsbesparelser og virksomhedens tiltag med nye teknologier og i nye markeder, siger bestyrelsesformand og topchef John Chambers.

Omsætningen og overskuddet hos teknologigiganten faldt i det sidste kvartalsregnskab, som blev offentliggjort tidligere på måneden, men Chambers sagde på det tidspunkt, at han så tegn på, at økonomien er ved at have ramt bunden. Han er også optimistisk angående Ciscos udsigter, når der kommer gang i hjulene igen.

I 2001, da telekom-branchen styrtdykkede efter den første internet-boble, solgte Cisco grundlæggende blot switches og routere, og der var adskillige år til, at de seks avancerede teknologier, som virksomheden var i gang med at udvikle ville begynde at skæppe i kassen, fortæller Chambers ved J.P. Morgan Technology, Media and Telecom Conference i Boston.

Virksomheden skar dengang omkring 25 procent af sine udgifter blandt andet gennem fyringer.

Cisco er i dag i langt bedre form, fordi 25 procent af dens omsætning nu kommer fra virksomhedens nye teknologier, og Cisco arbejder på at træde ind på endnu 30 nye teknologier og markeder, oplyser Chambers.

Virksomheden har også en højere likvid beholdning i dag, påpeger han: I 2008 havde Cisco omkring 186 milliarder kroner i likvider.

I stedet for at skære ned og så bygge op igen sammen med økonomien, så er de nedskæringer, som Cisco i dag foretager, næsten alle permanente.

Cisco forventer i år at skære i sine årlige omkostninger med 8,2 milliarder kroner, herunder nedskæringer i rejseudgifterne til 1,3 milliarder kroner om året fra 4,1 milliarder kroner ved hjælp af virksomhedens egne TelePresence-systemer til tele- og videokonferencer, forklarer Chambers.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere