Unified communications - endnu et buzzword?

Løsningerne inden for unified communications har været der længe, men med Microsofts indtrængen på markedet er selve begrebet slået igennem, vurderer internationalt navn i branchen.

Artikel top billede

Hugh Scholaert, der er regional group president i Aastra Telecom, ser det som en fordel, at Microsoft intensivt har markedsført kommunikationsløsninger under unified communications-begrebet. Foto: Aastra Telecom (Foto: Alle Rechte vorbehalten. Werk lt. Paragr 2 UrhG; honorarfrei fuer die Presse bei Berichterstattung ueber DeTeWe. Kein Verkauf, Verleih oder Einspeisung in Bilddatenbanken. Rueckfragen: 030 4435 9999. / Bernd Lammel)

Når virksomheder binder deres kommunikationsformer sammen i én samlet løsning, hedder det unified communications. Sådan hedder det i hvert fald nu, men der er intet nyt under solen. Det mener Hugh Scholaert, der er regional group president i canadiske Aastra Technologies, som også har en dansk afdeling.

"Der er ikke noget gennembrud for unified communications lige nu. Det er en stor markedsføringskampagne fra Microsoft. På samme måde som Cisco lancerede VoIP," fortæller Hugh Scholaert

Han repræsenterer selv et firma, som globalt leverer unified communications-løsninger til såvel mindre virksomheder som større virksomheder.

Ifølge Hugh Scholaert er begrebet unified communications slået igennem på grund af de enorme summer, som Microsoft ofrer på området, efter firmaet har lanceret Office Communications Server. En softwarepakke, der leverer en samlet kommunikationsløsning til erhvervslivets større virksomheder.

Ser du unified communications som et buzz word?
"Ja, det gør jeg. Det er det samme med analytikere, der hvert år kommer med et akronym på tre bogstaver. De forudser en enorm omsætning af det her produkt, men det sker ikke. Konklusionen er, at det er et buzz word skabt af markedsføring," siger Hugh Scholaert

Selve de tekniske løsninger har været på markedet igennem længere tid, påpeger han.

"Mange af egenskaberne i unified communications, vi ser i dag, har eksisteret i mange år, men det handler om, hvordan det bliver bundet sammen og markedsført," siger Hugh Scholaert.

Det glæder ham, at Microsoft har meldt sig på banen med Office Communications Server, fordi firmaet får skabt enorm opmærksomhed omkring kommunikationsløsninger til erhvervslivet. Og det vil også smitte af på hans eget firma, forudser han.

Regnskabstal afgør skæbnen

Når Hugh Scholaert ikke mener, at vi har set et specielt gennembrud inden for unified communications nu, rejser det spørgsmålet, om det bare er varm luft, eller om det bliver meget efterspurgte ydelser?

"Det, der tæller, er, hvad du gør med det. Vi så med Cisco inden for VoIP, at det var det, de gjorde, der talte. Der vil ikke ske noget, med mindre de her værktøjer gøres relevante for en virksomhed ved at kunne forbedre deres omsætning eller effektivitet," siger Hugh Scholaert.

Og han understreger, at det netop er de parametre, virksomheder skal vælge deres kommunikationsløsninger efter.

"Virksomhederne skal vælge de værktøjer, der giver dem mere omsætning eller gør dem mere effektive," fastslår han.

Aastra Telecom opererer i 30 lande verden over, men har salgskanaler i over 100 lande. I Danmark beskæftiger virksomheden lidt over 20 medarbejdere.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    21. april 2026 | Gratis deltagelse

    TD SYNNEX Denmark ApS

    Inside Sales Specialist

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Manager

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

    Rasmus Stage Sørensen

    Norriq Danmark A/S