Artikel top billede

Fin andel af Linux-desktoppen, men lang vej endnu, siger Anders Elbak. Foto: Torben Klint

Ubuntu runder otte millioner brugere

Ubuntu-folket jubler over at have rundet otte millioner brugere. Det er kun en dråbe i havet, lyder det fra analytiker.

Der ligger en forretning til grund for en af tidens mest populære Linux-distributioner, og forretningen går godt.

Der er kommet otte millioner brugere i løbet af kun fire år, lyder det fra Canonical, der er hovedfirmaet bag Ubuntu.

"Vi er sikre på, at distributionen nu har mere end otte millioner aktive brugere," siger Chris Kenyon, der er forretningsudvikler i Cononical til InternetNews.com.

"Der er mange måder at opgøre brugerantallet på, og metoderne til optælling varierer, men dette antal er vi sikre på."

I forhold til antallet af verdens computere er det dog kun en dråbe i havet.

"Der er mere end en milliard pc'er i verden. Set i dette lys er otte millioner ikke meget," siger Anders Elbak, senioranalytiker i IDC.

"Ser man på open source-miljøet alene, er der dog tale om en ganske stor andel af Linux-desktoppen," siger han.

Der er ikke nogen tal for, hvor mange Ubuntu-brugere, der er i Danmark, men Martin Pihl, formand for Foreningen af Danske Ubuntu-brugere siger, at tre ud af fire Linux-distributioner på desktoppen er Ubuntu.

Til sammenligning oplyser Red Hats underdirektør, Paul Cormier, at der er 2,5 millioner betalende abonnenter til Red Hat Enterprise Linux.

Antallet af Fedora 9-brugere er målt til 1,2 millioner unikke IP-adresser. Det skriver internetnews.com.

Flere partnere i år

Canonical har fokuseret meget på at udvide partnergruppen, som eksempelvis byder på IBM, Sun og Dell.

Det arbejde er ikke slut endnu.

"Der kommer flere markante partnere med i selskabet, inden dette år slutter," siger Ubuntu-chefen Chris Kenyon.

Canonical ønsker ikke at offentliggøre regnskabstal, men det stigende antal ansatte og udviklere er en indikation om at det går fremad.

"Der er i øjeblikket over 400 aktive bidragsydere. Herudover er der 120 interne udviklere i Canonical," fortæller Chris Kenyon.

Samlet set har firmaet 215 ansatte.

Desuden er community-delen stærk. Der er godt 600.000 registrerede medlemmer, som kan give råd og hjælp til nye Ubuntu-brugere og ideer til fremtidige udgaver af distributionen.

Fremtidens versioner skal styrkes på server-siden, for derved at udvide kundekredsen, lyder det fra Ubuntu-manden.

"Her er vi ikke gode nok endnu," siger Chris Kenyon.

Den næste version af programmet er lige på trapperne. Ubuntu 8.10, der også går under navnet Intrepid Ibex, er klar den 30. oktober.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere