Toptrimmet Topnordic skifter navn

Fra årsskiftet kommer Topnordic til at hedde Atea. Fornuftigt lyder det fra analytiker, der samtidig vurderer, at koncernen er i god form.

Artikel top billede

Efter nytår hedder Topnordic Atea.

Dog skal ændringen først vedtages på en en ekstraordinær generalforsamling i november.

Navneskiftet kommer som en naturlig følge af fusionen mellem Topnordic, Ementor, Atea og Sonex, der blev indledt for to år siden, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Analytiker Martin Stenshall fra Danske Bank i Norge vurderer, at det er fornuftigt at skifte de fire navne ud med ét navn.

"Det er ikke noget, der vil rykke aktiekursen, men det vil give en stærkere profil overfor kunder og leverandører," siger han.

Nyt navn lå i luften

Helt tilbage i sommeren 2006 luftede Ib Kunøe nogle tanker om nyt navn.

Dengang var meldningen, at de tre selskaber indtil videre skulle køre med deres respektive navne.

"Man kan sige, at Topnordic for første gang rigtigt kan leve op til sit navn, men som tingene står nu, vil det være mest naturligt at lade selskaberne fortsætte med de navne de har. Det er trods alt dem, kunderne kender," sagde Ib Kunøe dengang.

Men nu er tiden, ifølge bestyrelsen, blevet moden til et navneskifte for det store danske it-selskab.

Fremgang for koncern

Og Ib Kunøe kan glæde sig over resultaterne for tredje kvartal.

Koncernens omsætning steg med 18,8 procent til lidt over tre milliarder norske kroner.

I Danmark præsterede Topnordic også fint.

Her blev det til en stigning i omsætningen med 14 procent til lidt over en milliard norske kroner.

Analytiker Martin Stenhall, der følger Ementor tæt, vurderer da også koncernen som værende i god form.

"Danmark er en vigtig del af koncernen og leverer resultaterne," siger han.

"De svage led af koncernen er Finland og Baltikum, der præsterer under det, der blev forventet," siger han.

Til gengæld udgør koncernens aktiviteter i de to områder ikke så meget i det samlede regnestykke, påpeger Martin Stenhall.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    28. april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

    Søren Jermiin Olesen

    EG Danmark A/S

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job