eBay relancerer Den Blå Avis til jul

Den amerikanske e-handelsgigant eBay er med en præsentationsvideo rykket ind på dba.dk, og kort før jul er handelsportalen klar i en ny version, lyder det i videoen.

Artikel top billede

Sådan ser den ny forside ud på dba.dk, efter at eBay har betalt 2,1 milliarder kroner for siden plus Bilbasen og Bilinfo.

Lettere, hurtigere og flere ting til salg. Det er de tre ting, som eBay lægger op til i virksomhedens video, der nu pryder forsiden af dba.dk. Og de nye tiltag er klar på dba.dk inden årsskiftet.

"Vi er tilbage igen i en ny version lige inden jul," siger administrerende direktør for eBays rubrikannonceafdeling, Jacob Fonnesbech Aqraou, til gæsterne på dba.dk.

Som Computerworld skrev i går fortsætter varemærket Den Blå Avis, fordi navnet er så dybt forankret blandt danskerne.

"Vores ambition er at beholde varemærket og sitet, og vi vil gøre det meget bedre," understregede Jacob Fonnesbech Aqraou over for Computerworld.

Købet af Den Blå Avis samt Bilbasen.dk og Bilinfo beløber sig til 2,1 milliarder kroner, og flere elementer fra koncepterne skal også udbredes til eBays andre forretninger verden over.

På såvel dba.dk som Bilbasen.dk fremgår det nu, at de er en del af eBay Inc.

Event: Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

Sikkerhed | Aarhus C

Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

22. januar 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

Ahmed Yasin Mohammed Hassan

Norriq Danmark A/S