It-folk arbejder alt for meget

Stigende arbejdspres betyder, at britiske it-folk har en længere arbejdsdag end for to år siden. Det har konsekvenser for deres helbred og sociale liv.

Artikel top billede

Sidder du også længere og længere på kontoret uden, at du kan mærke det på lønchecken?

I så fald er du ikke den eneste.

Det viser en undersøgelse, som et rekrutteringsbureau har foretaget blandt 500 britiske it-folk.

Næsten halvdelen af dem der medvirkede i undersøgelsen, har en længere arbejdsdag end for to år siden.

Mere end hver fjerde arbejder mellem 48 timer og 60 timer om ugen, og fem procent arbejder mellem 60 timer og 75 timer om ugen.

40 procent af de medvirkende forklarer de længere arbejdstider med, at deres job er blevet mere krævende. Men på trods af de stigende krav er det blot hver tiende, der får betaling for deres overarbejde.

Dårligt helbred og intet socialt liv

De lange arbejdstider kan have skadelige effekter, og 40 procent af oplyser da også, at de lange arbejdstider har negative konsekvenser for deres helbred.

61 procent oplyser, at arbejdet går udover deres sociale liv, og hele 41 procent kan berette, at de slet ikke har overskud til at have et socialt liv ved siden af arbejdet.

Direktøren for rekrutteringsfirmaet www.theitjobboard.co.uk, der har foretaget undersøgelsen mener, at tallene giver grund til at tage den britiske arbejdskultur op til revision.

"Arbejdsgiverne må tage ansvar for de konsekvenser, som overarbejdet har på de ansattes helbred. Det er bydende nødvendigt, at virksomhederne ikke presser deres ansatte i en sådan grad, at de bliver udbrændte," siger Alex Farrell, administrerende direktør hos www.theitjobboard.co.uk, til det britiske it-medie IT Week.

Tilbage er der blot at spørge - hvor meget arbejder du?

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

    Thea Scheuer Gregersen

    Norriq Danmark A/S

    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car