Én milliard mobiltelefoner langes over disken i år

Mobiltelefoner går stadig som varmt brød fra søndagsbageren, og flere end en milliard nye telefoner vil være solgt inden årets udgang.

Artikel top billede

Man skulle nok have været mobiltelefonsælger og ikke taxachauffør, som salig Dan Turèll foreslog i et digt engang.

I hvert fald hvis man interesserer sig for at sælge en vare, som verdens befolkning gerne vil købe, for her kommer mobiltelefoner ind som en særdeles attraktiv en af slagsen.

Analysehuset Gartners nye opgørelse over verdens samlede salg af mobiltelefoner forudser, at der inden udgangen af 2008 vil være langet lige omkring 1,3 milliarder nye mobiltelefoner over verdensmarkedsdisken.

Allerede efter andet kvartal af 2008 konstaterer Gartner en stigning i salget på 12 procent i forhold til sidste år, og 305 millioner nye mobiltelefoner fandt en ejermand i den periode.

USA fører an

I USA er der solgt 44 millioner nye telefoner i 2008's andet kvartal, mens Vesteuropa følger pænt med med 42 millioner solgte enheder.

Det ustadige økonomiske klima har ellers sat sine spor på mobilsalget, vurderer Gartners analysedirektør for mobile enheder, Carolina Milanesi.

"Forbrugerne i de modne markeder har foretrukket de mere simple telefoner fremfor de meget avancerede. Der er til gengæld hele tiden kommet nye brugere til i de nye markeder. Selvom færre forbrugere i perioden har skiftet deres gamle telefon med en ny, og inflation og prisen på olie og mad stiger, forventer vi alligevel at se et samlet salg i år på 1,28 milliarder enheder," siger hun.

Nokia på sikker førsteplads

Nokia har solgt godt 120 millioner mobiltelefoner i perioden og sidder tungt i toppen af verdensmarkedet med en markedsandel på lige under 40 procent.

Det er især salget af de mere simple telefoner, der sørger for at holde finnerne i førersædet.

Gartner forventer, at Nokia udbygger sin markedsposition resten af året.

Forventningen bygger på, at Nokia snart sender sin touch-screen telefon på markedet, men vurderer også, at succesen i høj grad vil afhænge af, hvordan den kommer til se ud og om den falder i forbrugernes smag.

Samsung sætter Motorola

Samsung kommer ind på andenpladsen med sine næsten 46 millioner solgte enheder i perioden og har en markedsandel på lige over 15 procent.

Føringen over tredje bedst sælgende, Motorola, forventer Gartner bliver udbygget i løbet af resten af 2008. Motorola-telefoner blev der solgt lidt flere end 30 millioner af.

På de efterfølgende pladser kommer LG med små 27 millioner telefoner, Sony Ericsson med 23 millioner, mens de øvrige telefonmærker solgte cirka 58 millioner telefoner.

Sony Ericsson skal tænke nyt

Sony Ericsson's markedsandel voksede faktisk lidt i andet kvartal af 2008, uden at det ændrer på et samlet fald i markedsandel på 1,4 procentpoint.

Gartner tilskriver Sony Ericsson's relative mangel på succes, at virksomhedens telefoner mangler noget nytænkning i både design og features.

I resten af verden, udenfor USA og Vesteuropa, er mobilsalget i andet kvartal af 2008 vokset cirka 20 procent i forhold til 2007.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

    Niels Bjørndal Nygaard

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

    Laura Bøjer

    Netip A/S

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil