Artikel top billede

Verden vil være kabelfri, og brugerne går fra faste netforbindelser til mobile.

Vild vækst i mobilbredbånd - millioner strømmer til

Antallet af mobilbredbåndskunder har passeret 50 millioner på verdensplan. Tallet forventes i år at stige med fire millioner om måneden.

Brugen af mobile bredbåndsløsninger er i en rivende udvikling. For blot et år siden var der 11 millioner HSPA-brugere (High Speed Packet Access).

I dag har antallet rundet 50 millioner. Og der kommer fire millioner nye brugere til om måneden

Det er brancheorganisationen GSM Association (GSMA), der leverer tallene som er udarbejdet af analyseselskabet Wireless Intelligence.

Antallet HSPA-operatører i verden er i dag 191 fordelt på 89 lande, og samtlige EU-lande har et HSPA-tilbud.

Kronede dage for infrastrukturfirmaer

Den stærkt stigende efterspørgsel mærkes især hos mobilnetejere som Nokia og Ericsson, men også infrastrukturleverandørerne melder om store vækstrater.

"Der kommer utrolig meget trafik i mobilnettene, og selvom Alcatel-Lucent ikke ejer mobilnet i Danmark, betyder efterspørgslen, at der er brug for at udbygge backhaul-siden, hvor vi er meget stærke," siger Lars Boilesen, administrerende direktør i den nordiske del af den fransk-amerikanske netværksvirksomhed.

Backhaul er kort fortalt er den teknologi, der sender data fra et sted til et andet.

I Danmark er det indtil videre overvejende på fast DSL, Alcatel-Lucent oplever størst fremgang.

"For to år siden havde vi stort set intet marked for fast DSL i Danmark. I dag har vi langt over halvdelen af det marked. Vi forventer at få del i backhaul-markedet, som direkte følge af, at der kommer så meget mere trafik i mobilnettene."

Strand: Priserne styrtdykker

Mens infrastrukturvirksomheder som Alcatel-Lucent, Nokia, Ericsson og Siemens tjener penge på den hastige udbredelse af mobilt bredbånd, kommer det i sidste ende også forbrugerne til gavn.

"Det går rigtig hurtigt. I mobilverdenen oplevede vi prisfald på trafikken, da penetrationen var oppe på 70-80 procent. For mobile bredbånd ser det anderledes ud. Her er en penetration på 10 procent nok til at priserne styrtdykker," siger teleanalytiker John Strand, StrandConsult.

I Sverige koster én GB data 89 svenske kroner og fem koster 149 svenske kroner. Det samme billede gør sig gældende i de fleste europæiske lande, hvor der er udbrudt priskrig flere steder, siger John Strand.

"I Danmark koster det 299 kroner om måneden for fem GB Data, hvis man kigger i for eksempel 3's prisliste. Når Sonofon, TDC og Telia har rullet sine 3G-net ordentligt ud, skal priserne nok komme ned, også i Danmark," siger John Strand.

Stakkels elselskaber

Han mener, at vi vil se en halvering af de mobile bredbåndspriser enten inden eller lige efter årsskiftet.

"Inden sommerferien næste år vil danskerne kunne få mobilt bredbånd med høj båndbredde og masser af trafik for halvanden hundrede kroner om måneden," forudsiger John Strand.

Det betyder samtidig, at der lægges et voldsomt pres på markedet for faste forbindelser.

"I lande som Østrig og Finland ser vi kunderne forlade stationære forbindelser til fordel for mobilt bredbånd. Og så er det ikke sjovt at hedde "elselskab" og have gravet al det fiber ned i jorden, vel?," siger John Strand.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere