Fem gode råd: Sådan håndterer du it-konflikter

It-Akademiet: Der opstår altid konflikter på en arbejdsplads, det gælder også it-arbejdspladser. Læs her hvordan du som it-chef bedst håndterer dem.

Artikel top billede

Som it-chef bliver man i høj grad målt på at få tingene til at virke - hvor tilfredse er interne og eksterne kunder med løsningerne og servicen?

I den forbindelse er en væsentlig opgave at kunne håndtere konflikter og forsøge at forebygge dem, forklarer director i Implement Jimmy Kevin Pedersen.

Han underviser desuden kommende it-chefer i konflikthåndtering på en Master i it-ledelse på IT-Universitet

"Set fra direktionens synspunkt er konflikter besværlige og ødelæggende for forretningen. Derfor er prioriteterne, at konflikter ikke opstår, at de bliver løst på det niveau i organisationen, hvor konflikten hører hjemme og endelig, at der findes en holdbar og aftalt løsning, så samme konflikt ikke opstår en gang til," siger han.

Tekniske konflikter

Jimmy Kevin Pedersen peger på, at it-konflikter ofte opstår, fordi der er tale om et teknisk svært område at forstå og forklare.

"It opfattes ofte af andre faggrupper som noget teknisk og uforståeligt - derfor kan kommunikationen omkring it-konfliker være præget af misforståelser - hvis ikke it-chefen er god til at tale organisationens sprog eller forretningens sprog," siger han.

Jimmy Kevin Pedersen har tidligere været blandt andet afdelingsleder hos Cowi.

Blandt de fem råd han giver til at håndtere it-konflikter er, at it-chefen skal skabe en fælles identitet i it-afdelingen. Det må dog ikke må kamme over i 'os og dem'-identitet.

"It-afdelingen er en servicefunktion, hvis vigtigste
opgave er at levere service til organisationen og bidrage til forretningsudviklingen. Derfor skal alle led i kæden være indstillet på at yde service og bidrage positivt til udvikling af forretningen. Med den tilgang reduceres konfliktniveauet," siger han.

Samtidig skal konflikterne frem i lyset og håndteres. Det nytter ikke noget at gemme dem af vejen, forklarer han.

Helst skal problemet løses af de involverede selv, ellers en overordnet. I yderste konsekvens en udefra.

"Det bedste er dog at it-chefen og personerne som der er konflikt med, selv forsøger at løse problemerne først. Også her gælder - set fra virksomhedens side - at "hvis du ikke er den del af løsningen - er du en del af problemet," siger Jimmy Kevin Pedersen.

Fem gode råd

Her følger de fem gode råd fra Jimmy Kevin Pedersen:

1. Skab netværksplatformen

At du er god til at samarbejde og netværke, og at du forstår at anvende strategiske, operative og personlige netværk. Du skal til enhver tid sikre dig opbakning og et bredt mandat fra direktionen - dette er din platform for gennemslagskraften.

2. Bliv brobygger.

At du forstår og taler forretningens sprog og samtidig er brobygger i forhold til dit speciale (it-området mv.)

3. Leverer resultaterne.

At du skaber resultater og er god til at synliggøre resultaterne, ikke alene bundlinje men også overholdelse af servicemål - og bidrager til udvikling af nye services og bedre forretningsgange.

4. Forstå omgivelserne.

At du forstår 'kundernes' (organisationens) behov og har et godt samarbejde - der både giver stor kundetilfredshed og et godt samarbejdsklima.

5. Troværdig kommunikator

På det helt personlige plan skal du først og fremmest være en god og troværdig kommunikator.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologiens frontløbere i en forandringsfyldt verden

    CIO’erne spiller en centrale rolle i at drive moderne virksomheder fremad i en usikker tid.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird