Artikel top billede

Er du kommet tilbage fra ferien til en overfyldt indbakke, bør du give dig den nødvendige tid og måske overveje dine ambitioner for at undgå stress.

Sådan undgår du at drukne i mail-dyngerne

Mails, mails, mails. Sommerferien er slut og mailboksen skriger atter på opmærksomhed. Læs her, hvordan du tackler de mange mails uden at få stress.

"Tag den med ro."

Så enkelt lyder rådet fra stressekspert og tidligere it-chef hos Rigspolitiet, Bjarne Toftegård.

Han mener, at det er en fejl at tro, at man skal være helt oppe i opdrejninger allerede fra første arbejdsdag.

"Man skal tage det stille og roligt og afsætte tid til at komme langsomt i gang igen. Hvis man kommer igennem sine mails i løbet af den første uge, så er det fint," siger han.

Selv om det kan lyde af lang tid, mener Bjarne Toftegård, at mange medarbejdere har for høje forventninger til sig selv.

"Det er ikke altid virksomheden, der presser på. Det er ofte vores egne ambitioner om, at vi skal have ryddet op og være ajour," siger han.

Bjarne Toftegård giver her tre råd, der kan være med til at holde stressniveauet nede efter ferien:

1. Tag selv kontrollen

Indkommende e-mails kan være rigtig forstyrrende, når man sidder og laver noget andet. Derfor kan det være en god idé at slå den automatiske opdatering fra, hvis man ikke sidder i en decideret support-funktion. Så betyder det, at det er dig selv, der har kontrollen over mailen, og ikke mailen, der har kontrollen over dig.

2. Afstem forventninger

Det er vigtigt at lave en forventningsafstemning om, hvor ofte man kigger på nye mails. Mange steder er det faktisk rigeligt, hvis man gør det to gange om dagen.

3. Skim og organisér

Se på, hvad der er vigtigt. Det, der er mindre vigtigt, flytter man hurtigt over i en anden mappe, som hedder 'Senere', 'Ikke-vigtigt' eller lignende. Så kan man tage hul på dem, når man får luft.

Alt med måde

Selv om Bjarne Toftegård altså mener, at stress skal forebygges mest muligt, understreger han samtidig, at lidt stress fra tid til anden kan være udmærket.

"Stress ved spidsbelastning og projektafslutninger er helt normalt, og fred være med det. Det kan være med til at sætte lidt tryk på kedlerne. Med som udgangspunkt er det ikke omdrejningerne, der giver produktiviteten. Det er meget vigtigere at lave det rigtige," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere