Råd 1: Undersøg det fysiske område grundigt

Tilbage til artiklen: Fem gode råd til at få datacenter-projektet til at køre.

Der blev udarbejdet en grundlæggende arbejdsliste i februar 2007, og man påbegyndte arbejdet med det samme og med midlertidigt at flytte HIG 319's eksisterende servere, fjerne alt, hvad der var opbevaret i 319a og slå væggen mellem de to lokaler.

Man nåede lige at lægge nyt flisegulv, male væggene og sætte lamper op, inden den tekniske afdeling kom med den første overraskelse.

Fordi SOEST-bygningen er næsten 50 år gammel, er det kutyme på University of Hawaii (UH), at man får en konstruktionsingeniør til at gennemgå et lokale, inden der installeres noget så tungt som et nyt datacenter - den lille detalje blev man først gjort opmærksom på, da det var for sent.

Og for at det ikke skulle være nok, var ingeniøren nødt til at starte helt fra bunden med sin lommeregner, fordi bygningens originale konstruktionstegninger var forsvundet.

Det lammede projektet en hel måned, fordi man ikke kunne foretage sig mere, før ingeniøren kom med sin dom.

Fire uger senere meddelte ingeniøren, at gulvet var stabilt - men kun lige akkurat.

De to lokaler kunne godt bære et datacenter, men det skulle være et letvægts-datacenter, fordi de fleste racks ville være begrænset til en vægt på maksimum 800 pund med undtagelse af bestemte områder over de bærende bjælker.

Det var et slemt slag i ansigtet, eftersom en fuldt belastet cluster-kørende rack kan veje op til 2.000 pund, og man havde planlagt at bruge seks af de 12 racks i det nye datacenter til Beowulf clusters.

Tilbage til tegnebordet.

En række møder senere havde man noget, der lignede en effektiv workaround.

De fire server clusters skulle flyttes til et andet lokale, mens HIG-datacentret nu skulle huse afdelings-servere fra de forskellige afdelinger af SOEST i 12 InfraStruXure racks fra APC.

HIG 319 ville dermed blive det centrale datacenter for alle disse afdelinger samtidig med, at det frigjorde plads til clusters i andre lokaler.

Ikke en optimal løsning, men et nødvendigt træk hvis universitetet ville gennemføre installationen af de nye server clusters.

Tilbage til artiklen: Fem gode råd til at få datacenter-projektet til at køre.

Læses lige nu

    Event: SAP Excellence Day 2026

    It-løsninger | Nordhavn

    Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

    24. februar 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S