Blinde webbrugere har det svært. Med stadig mere sprælske hjemmesider og mere fokus på det grafiske udtryk, er det ikke altid, at programmørerne bag siderne prioriterer den del af befolkningen, der ikke kan se, hvad der sker.
Blinde brugere er afhængige af oplæsningsprogrammer, der for det første læser teksten på hjemmesiden og for det andet fortæller, hvad de meningsbærende grafiske elementer forestiller. Det sidste kan kun lade sig gøre, hvis programmøren har brugt tid på, at give en beskrivelse af billeder og anden grafik på siden.
Et nyt projekt fra IBM skal løfte noget af byrden fra de travle eller dovne webdesignere, og lægger beskrivelsen af de grafiske elementer over på et korps af frivillige supportere.
Ligesom Wikipedia trækker IBM’s Social Accessibility Project på frivilliges hjælp, og ligesom Wikipedia kommer det kun til at virke optimalt, hvis tilstrækkeligt mange bakker op om projektet.
Hvordan fungerer det?
En blind bruger, der støder på en ufremkommelig hjemmeside kan, med programmet fra IBM installeret, afsende en forespørgsel om hjælp til at overkomme problemet.
Via systemet kommer spørgsmålet ud til supportnetværket, der kan diskutere hvordan problemet bedst løses. Derpå opretter supporterne et sæt metadata, der løser problemet.
Den oprindelige side ændres ikke, men næste gang en blind bruger, med IBM-programmet installeret, navigerer ind på siden vil problemerne være løst. Metadataen vil også kunne sendes til sidens ejer, der vil kunne indflette den foreslåede data.
Brugerne af programmet har mulighed for at kommentere og give point til supporternes løsninger.
Programmet er kompatibelt med den populære skærmlæser JAWS, som de fleste danske blinde bruger.
Blind inspiration
Kvinden bag projektet er japanske Chieko Asakawa, der selv er blind.
"Ideen kom fra mine egne erfaringer med utilgængelige web sites. Os brugere møder mange problemer hver dag, men der har ikke været en måde, at fortælle om problemerne,” siger Chieko Asakawa, der har stået i spidsen for udviklingen af IBM’s Social Accessibility Program til Computerworld News Service.
”Hver dag støder vi på billeder uden ALT-tekst (alternativ tekst, der beskriver indholdet af et billede), men der er ingen måde jeg kan sige, at jeg vil have en beskrivelse af et givent billede. Et simpelt problem egentlig, men hvis vi kan skabe et system, hvor man nemt vil kunne bede om hjælp, på en måde, så det er nemt at forstå for seende, tror jeg det bliver fantastisk,” siger Chieko Asakawa.
Skeptisk
Programmet fungerer indtil videre på japansk og engelsk, men hos dansk blindesamfund er Hans Rasmussen, formand for fagudvalget for EDB-lærere, skeptisk over for programmet:
”I bund og grund mener jeg, det er en uskik, at frivillige skal lappe de huller, der er i siderne. Det skal myndigheder og virksomheder selv sørge for,” siger han og fortsætter:
”Problemet er, at det kan blive en sovepude. Hvis det bliver normalt at tænke på disse ting som noget andre tager sig af, vil nogle sider måske blive dårligere som udgangspunkt.”
Ministeriernes Adgang for alle-projekt, hvor man kan få oplæst siderne har haft netop denne effekt, oplever Hans Rasmussen.
”Det virker som om, at fordi de tror, at nu er siderne tilgængelige for alle, så er de ikke længere så opmærksomme på at få ordentlig ALT-tekst på billeder og menupunkter, men det er altså stadig vigtigt,” siger han.
25.000 danskere
I Social Accessibility-projektet er der en indbygget mulighed for, at lade den data projektet har indsamlet gå tilbage til sidens ejer, og forhåbningen er, at det vil opfordre udviklerne til at gøre sig mere umage med ALT-tekst i fremtiden.
Hans Rasmussen medgiver, at for små private sider, er det ikke altid realistisk at forlange, at ejeren tager sig tid til at lave udførlig ALT-tekst til alle billeder og grafiske menuelementer.
”I det helt private rum kan det godt være, at man skal affinde sig med sådan en løsning. Jeg tror mange vil blive glade for det i forbindelse med personlige sider og blogs,” siger han.
Dansk Blindesamfund skønner at omkring 25.000 danskere har et syn på under 10 procent af normalsyn, og derfor kan betegnes som blinde eller stærkt svagtsynede.
