Standard-eksperterne: Den pragmatiske professor

Med flere års erfaring i e-government betegner professor Kim Viborg Andersen sig selv som en praktiker i det ekspert-panel, der skal undersøge ODF og OOXML i det offentlige.

Artikel top billede

Professor Kim Viborg Andersen fra Copenhagen Business School (CBS) betegner de åbne standarder som "et stort paradigmeskifte" i den offentlige forvaltning.

Derfor glæder han sig til at deltage i det ekspert-panel, der i det næste års tid skal undersøge og vurdere brugen af dokument-standarderne ODF og OOXML i det offentlige.

"Åbne standarder er en meget spændende problemstilling for både de digitale forvaltninger og borgere. Jeg er især interesseret i den praktiske implementering, efter jeg har beskæftiget mig med e-government i mange år," forklarer Kim Viborg Andersen til Computerworld.

Han betegner sig som en pragmatisk medspiller i udvalget, der sammen med formanden for Foreningen af Kommunale it-chefer (KI) Jørgen Kristensen kan bidrage med de håndgribelige konsekvenser ude i de offentlige forvaltninger, som skal håndtere ODF- og OOXML-standarderne.

"Udvalget skal jo ikke bare drukne i juridiske og tekniske problemstillinger, men vi skal også se på, hvordan implementeringen finder sted," forklarer Kim Viborg Andersen, selv om netop jura og teknik er udset til at være kerne-områder for udvalget.

Ikke farligt

På trods af, at især OOXML-formatet har været stormombrust i opnåelsen af sin status som ISO-standard, ryster Kim Viborg Andersen ikke på hænderne, når han skal sætte sig til rette sammen med de andre standard-eksperter.

"Den omfangsrige debat viser jo bare, at der er en masse interesser forbundet med standarden. Vores opgave bliver så at trumfe rådgivning igennem på området ved hjælp af en lang række undersøgelser," siger han.

Han understreger dog, at ekspert-udvalget ikke er nedsat for træffe beslutninger men derimod på lige fod med Konkurrencestyrelsen at rådgive omkring standarderne.

Skidt og kanel

Kim Viborg Andersen sidder til dagligt på CBS' Center for Anvendt ICT, hvor Microsoft har skudt penge i at sponsorere et professorat.

Men Kim Viborg Andersen afviser, at det vil få nogen indflydelse på hans egen uafhængighed i udvalget i bedømmelsen af blandt andet Microsoft-standarden OOXML.

"Man skal nok skille skidt og kanel fra hinanden, og jeg har intet at gøre med den sponsor-aftale," bedyrer han.

Kim Viborg Andersen skal sidde i udvalget med den kommende formand Mads Bryde Andersen og CBS-kollegaen Mogens Kühn Pedersen samt Jørgen Kristensen.

Derudover videnskabsminister Helge Sander (V) i samråd med de it-politiske ordførere i dag udpeget lektor Jens Hørlück fra Århus Universitet til det femte medlem som afløser for Bo Vesterdorf, der valgte at takke nej til at sidde i udvalget.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

    Ahmed Yasin Mohammed Hassan

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S