Artikel top billede

"De store virksomheder har meget på spil, når de skal sikre deres visuelle identitet," siger Søren Pedersen, administrerende direktør i Northmann. (Foto: Frit pix, foto: Torben Klint)

Dansk software styrer varemærker

Vækstfonden investerer fem millioner kroner i den danske softwareudvikler, Northmann. Virksomheden udvikler et værktøj, der styrer billeder og varemærker.

Hvis der ikke ligefrem ringer nogen klokker, når ordene Digital Asset Management dukker op, er det muligvis fordi det store internationale erhvervseventyr for det danske softwareselskab, Northmann, endnu er i sin vorden.

Northmann har brugt en årrække på at finpudse sit produkt, der kan styre billeder og logoer til virksomheders kataloger, brochurer og salgsmateriale.

Med den danske løsning behøver virksomheden kun at opbevare billeder et sted og i et format.

Så sørger programmet for, at billedfilen automatisk bliver tilpasset det medie, hvor billedet skal bruges, uanset om det er til en PowerPoint-præsentation, en hjemmeside eller et kundekatalog.

Vækstfonden har netop skudt fem millioner kroner i virksomheden, der satser på en international karriere.

”Digital Asset Management bliver stadig mere vigtig for virksomhederne, fordi behovet for billedbehandling både på nettet og på tryk stiger. Billedbehandlingssoftware af denne type bliver en naturlig del af softwareporteføljen,” forudser Søren Pedersen, administrerende direktør i Northmann.

Går efter de store

Pengene fra Vækstfonden skal primært bruges til at skaffe flere store kunder på markederne Danmark, Sverige, Tyskland, Frankrig og England, hvor Northmann opererer i dag.

”Markedet for Digital Asset Management er meget fragmenteret med mange små spillere. Nu har vi opbygget et solidt springbræt og går målrettet efter at blive en global markedsleder,” siger Søren Pedersen.

Han er især interesseret i de såkaldte brand owners med mange partnere.

"De har meget på spil, når det gælder om at sikre deres visuelle identitet. Derfor er det i første omgang dem, vi henvender os til," siger Søren Pedersen.

Northmann-softwaren sikrer, at reklamebureauer og andre partnere ikke kommer til at benytte et forkert logo eller produktbillede i en kampagne, forklarer han.

Med sit Java-baserede XML-interface for integration med andre forretningsapplikationer, kan programmet bruges som tillægsmodul til for eksempel Content Management-løsninger.

Strategisk samarbejde med Xerox

På kundelisten har den lille softwareudvikler et par af de store varemærker, blandt andre Virgin, Fritidsresor, SCA og IKEA.

Northmann har desuden indgået et strategisk samarbejde med Xerox, som skal hjælpe med at åbne dørene til flere af de helt store kunder.

Det kan på længere sigt betyde et salg af virksomheden, vurderer Vækstfonden, der ejer godt 25 procent af Northmann.

”Vi ser en fantastisk fremdrift i den forretning lige nu. Med den relation, de har til Xerox, er vi virkelig optimistiske. Jeg vil tro, vi ser en exit inden for en overskuelig årrække,” siger Søren Rasmussen, partner i Vækstfonden.

Northmann omsatte sidste år for to millioner kroner. I år forventes omsætningen at lande på knap syv millioner, med en fordobling i 2009.

Der er 12 ansatte, men der kommer flere til i løbet af sommeren, oplyser direktøren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere