Analytiker: IBM rykker frem på BI-markedet

IBM's opkøb af BI-virksomheder betaler sig i det lange løb.

Computerworld News Service: Hvis implementeringen af business intelligence er mere kunst end videnskab, har IBM's Cognos-afdeling en aldeles farverig palette til rådighed, i kraft af IBM's status som service-udbyder.

Det mener i hvert fald analytiker Boris Evelson fra Forrester Research.

"Nu hvor SAP, Oracle og Microsoft har fået øjnene op for forskellige BI-produkter vil der formentlig ikke gå lang tid, før de erhverver sig et større konsulent-firma med stærke BI-evner. SAP, Oracle og Microsoft har et stort behov for disse evner, hvis de vil konkurrere effektivt med IBM. Hvis de ikke formår at erhverve sig disse evner- vil IBM altid ligge et skridt foran," skriver Evelson i sin blogpost.

Scenariet fryder Rob Ashe, der er leder af 'Business Intelligence' og 'Performance Management' hos IBM, og var direktør for Cognos i tiden inden IBM opkøbte virksomheden i januar.

"Der er en meget stor efterspørgsel på viden indenfor dette område for tiden. IBM har dog allerede en stor erfaring på området, og det vil kræve en kæmpe indsats fra Oracle og Microsofts side, hvis de vil lukke den kløft imellem os," siger Ashe.

Sund manøvre

Ashe bemærker dog, at Hewlett-Packard udførte en strategisk sund manøvre, da selskabet opkøbte Knightsbridge Solutions i december 2006.

Den aftale, og IBMs opkøb af PwC Consulting i 2002, har gjort det muligt for de to virksomheder at konkurrere med Accenture, CGE & Y, Deloitte, BearingPoint og andre konsulent-virksomheder med stærke BI evner.

"EMC er også på vej ind på markedet. Dette er især afspejlet i virksomhedens beslutning om at opkøbe virksomheden Conchango i april," skriver Evelson i sin blogpost.

Selvom service-faktoren giver Cognos en fordel på BI-markedet, er der stadigvæk en række åbenlyse udfordringer, heriblandt at integrere sin BI og sammenkøre virksomhedernes 'Corporate Performance Management' (CPM) teknologier.

James Kobielus, endnu en analytiker fra Forrester Research, skriver i en e-mail, at Ashe bør integrere Cognos's portfolio med IBMs teknologier; "uden at skabe en 'monolitisk proprietær' samling eller forhindre kunder i at integrere med rivaliserende SOA, databaser og middleware tilbud."

Oversat af Jimmie Gustafsson

Læses lige nu

    Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27. maj 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

    Ahmed Yasin Mohammed Hassan

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S