XP SP3 kan give uendelig reboot - sådan undgås det

Windows XP SP3 kan få din pc til at gå i endeløs serie af reboots. Her er en af årsagerne og tilhørende løsning på problemet.

Artikel top billede

Nogle af Computerworlds læsere var de første til at opleve en utilsigtet sideeffekt af den nye service Pack 3 til Windows XP.

Efter installation af den nye service pack blev nogle af læsernes pc'ere ved med at reboote.

Computerworld har kontaktet Microsoft for at høre, om virksomheden har nogen forklaring på problemet.

Ifølge Microsoft var det ikke et officielt bekræftet problem i går.

Mange meldinger om reboot-loops

Torsdag aften var der dog flere steder på nettet, der rapporterer om de samme problemer.

En mulig årsag - og en løsning - på problemet kan man finde på Jesper Johanssons blog

Jesper Johansson er en af Microsofts Most Valued Professionals (MVP) og forfatter til bogen 'Windows Vista Security'.

Intel-driver på AMD-maskiner

Årsagen kan, ifølge Jesper Johansson, være filen intelppm.sys, der er en driver til at styre power management på Intel-baserede maskiner.

Tilsyneladende anvender en række pc-leverandører det samme Windows XP image til at installere på både Intel- og AMD-baserede maskiner.

Normalt har det ingen betydning, at en maskine med en AMD-processor har Windows XP installeret med Intel-driveren intelppm.sys.

Men efter installation af Windows XP SP3 kan det åbenbart give problemer.

Ifølge Jesper Johansson vil computeren enten gå i endeløs reboot, eller den vil crashe med en STOP error code 0x0000007e. Derefter vil den boote til safe mode, hvor driverne, inklusive intelppm.sys er disabled.

Afhjælpning af problemet

Jesper Johansson har tre løsninger på problemet. Allesammen går ud på at disable intelppm.sys, da den alligevel ikke skal anvendes på AMD-maskiner:

Hvis du er bootet til recovery konsolen, så skal man blot køre 'disable intelppm' fra kommando-prompt'en.

Hvis man er bootet til safe mode, så kan man køre 'sc config intelppm start= disabled'.

Hvis man har bootet til en WinPE disk, kan man redigere registry manuelt. Se Jespers vejledning for detaljer.

Så hvis du har installeret Windows XP SP3 på en AMD-maskine og oplever endeløse reboots, er Jespers råd værd at prøve.

Giv gerne en melding, om det virker - og om Jesper skal være Microsoft Very Most Valued Professional.

Computerworld vil selvfølgelig opdatere med Microsofts officielle råd og om power management-driveren er den eneste årsag til de endeløse reboots.

Læses lige nu

    Schilling ApS

    Support Specialist

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    SAP-arkitekt

    Fyn

    KMD A/S

    AI Engineer

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

    Ahmed Yasin Mohammed Hassan

    Norriq Danmark A/S

    EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

    Søren Jermiin Olesen

    EG Danmark A/S