Google skubber på for privacy-lovgivning

Google samarbejder med andre virksomheder om at presse på for at få lovgivning om forbruger-privacy. Selskabet vil samarbejde myndighederne om at finjustere principperne for online-markedsføring.

Computerworld News Service: Google vil samarbejde med andre virksomheder om udarbejdelsen af en lovgivning om forbruger-privacy.

Selskabet rækker også ud efter fortalere for privacy i et forsøg på at dæmpe bekymringerne om virksomhedens køb af leverandøren af online-markedsføring, selskabet DoubleClick.

Privacy er så stor en bekymring for Google, at virksomheden har blandet sine privacy-advokater med produkt-teams.

Google har i sine egne produkter og i politiske diskussioner fokuseret på tre privacy-principper: gennemsigtighed i privacy-politikker, sikkerhed af data og brugerens ret til at vælge og kontrollere, hvordan data bruges.

I denne uge var Google vært for et møde for Consumer Privacy Legislative Forum, en gruppe virksomheder, der er opsat på at få vedtaget et lovforslag om consumer-privacy i den amerikanske kongres.

Arbejder hen mod enighed

Gruppen, der blev dannet i 2006, forventer ingen lovgivning i år, men arbejder mod enighed om de forskellige privacy-spørgsmål, fortæller Jane Horvath, Googles senior privacy councel.

Gruppen har planer om at vende sine ideer med forskellige privacy-grupper og Federal Trade Commission, inden den skubber yderligere på for lovgivning, fortæller hun.

Derudover har Google planer om at indgive formelle kommentarer til Federal Trade Commissions foreslåede privacy-principper for online-markedsføring, tilføjer Peter Fleischer, Googles global privay councel.

Federal Trade Commission foreslår blandt andet, at, at hjemmesider skal vise klart og tydeligt, at data bliver indsamlet for at vise målrettede annoncer.

Samtidig skal virksomhederne indhente samtykke fra forbrugeren, inden de bruger data på andre måder, end virksomheden lovede, da den indsamlede dataene.

Vil stille spørgsmål

Google støtter Federal Trade Commissions arbejde med privacy-principper, fortæller Peter Fleischer, men virksomheden vil stille nogle spørgsmål ved indgivelsen af kommentarer.

For eksempel har Federal Trade Commission bedt om...fortsættes

.. kommentarer om, hvad der udgør ”følsomme data”, og hvorvidt man bør forbyde brugen af følsomme data.

For eksempel kan en anonym søgning på Google efter læger, der behandler AIDS, være meget følsom, men den er ikke personligt identificerbar, siger han.

I de fleste tilfælde, er IP-adresser ikke personligt identificerbare – for det meste kan hjemmesider ikke forbinde IP-adresser med enkeltpersoner, forklarer han.

Debatten om, hvad der udgør personligt identificerbare oplysninger, er den sværeste problemstilling, når det kommer til privacy, mener Peter Fleischer.

Gråzone

”Der er en gråzone mellem de åbenlyse sager, og det er den, vi kæmper med lige nu,” siger han.

Til spørgsmålet om, hvorvidt Googles køb af DoubleClick er en trussel mod folks privacy, svarer Peter Fleischer, at der noget, der er gået tabt i debatten:

DoubleClick indsamler ikke personligt identificerbare oplysninger, når der laves annoncer.

I stedet indhenter DoubleClick IP-adresser, der angiver generel placering af computerbrugeren og andre oplysninger, såsom brugerens sprog, fortæller han.

”DoubleClick målretter sine annoncer anonymt.”

Forskellige privacy-grupper, herunder Electronic Information Privacy Center og Center for Digital Democracy, har uden held forsøgt at presse Federal Trade Commission til at afvise Googles køb af DoubleClick med den begrundelse, at kombinationen af de to virksomheder vil føre til en enorm mængde personlige data.

Jeff Chester, administrerende direktør for Center for Digital Democracy, var blandt fortalerne for privacy, som holdt møde med Googles topfolk i denne uge.

Han roste Google for at have ’betænksomme’ medarbejdere, der var villige til at diskutere de forskellige spørgsmål, men sagde, at Google stadig ikke synes at forstå de bekymringer om privacy, der følger med aftalen om DoubleClick.

Oversat af Mille Bindslev




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere