Nokia blæser til kamp om mobile applikationer

Nokias køb af norske Trolltech kan i første omgang virke forvirrende, men der er tale om et ganske smart træk i kampen om markedet for fremtidens applikationsplatforme.

Artikel top billede

Finske Nokia køber norske Trolltech.

Da nyheden brød ud i går, blev den af mange ikke betragtet som væsentlig.

Men for mobil-analytikere og brancheiagttagere var det en væsentlig, omend ved første øjekast, en lettere forvirrende nyhed.

Nokia har nemlig hidtil foretrukket at anvende sit egenudviklede software til mobiltelefoner til massemarkedet og Symbian til topmodellerne smartphones.

Så hvorfor ofrer Nokia omkring 790 millioner kroner på norske Trolltech, der står bag udviklingsmiljøet Qt og Qtopia, der er specielt rettet mod udvikling til Linux-baserede håndholdte og mobiltelefoner?

Dækker flere platforme

Ifølge flere analytikere skal svaret blandt andet findes i Qt's multiplatformsudviklingsmuligheder.

Med Qt har Nokia sikret sig en udviklingsplatform, der spænder fra mobiltelefoner til pc'er.

Som Executive vice president for Nokia, Kai Öistämö, siger om købet af Trolltech:

“Teknologilandskabet udvikler sig og for Nokia spiller software en væsentlig rolle i vores vækststrategi for mobile enheder, pc og integration med internettet...Fælles cross-platform lag ovenpå vores softwareplatforme tiltrækker innovation og muliggør Web 2.0-technologier på mobileområdet.”

Kampen om mobile platforme

Men det er ikke kun ønsket om at brede sig ud til flere platforme. Også den ændrede markedssituation med Apples iPhone og Googles annoncerede.. fortsættes

Android-platform, ses af analytikere som en bevæggrund for Nokias opkøb.

Med Trolltechs Qt og Qtopia får Nokia en god udviklingsplatform at konkurrere med Apple og Googles.

Der stilles dog spørgsmålstegn ved hvordan Qt skal passes ind med Nokias egen S60-serie.

Motorola anvender Qtopia

Nokias opkøb må være lidt af en mavepuster for Motorola. Motorola anvender nemlig Qtopia til alle sine Linux-baserede mobiltelefoner. Det må ikke være rart at anvende et produkt som mere eller mindre ejes af din konkurrent, mener analytikere.

Beroligelse af open source

Motorola kan måske beroliges af at Qtopia er open source.

Da nyheden brød ud følte Nokia og Trolltech, at det var nødvendigt med et åbent brev til open source-folket om, at Qt og Qtopia stadig vil blive udviklet og frigivet under GPL.

Linux-brugergrænsefladen KDE er også berørt af opkøbet. KDE anvender Qt og i det åbne brev lover Nokia og Trolltech at respektere den såkaldte KDE Free Qt aftale.
Samtidig har Nokia også ansøgt om at blive Patron of KDE

Det finske opkøb af de norske tekno-trolde rummer mange interessante perspektiver.

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Forsvar & beredskab

    Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Sektionschef for SAP Business Intelligence i Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Product Owner

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    Managing Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job