Kort nyt: Netkoncept-direktør, HD-DVD, valg i USA, venture-millioner.

Ny direktør i Netkoncept Hosting. Toshiba sænker priserne på HD-DVD-afspillere. Tv slår internettet i amerikansk præsidentvalg. NorthCap Investerer i Zmags.

Ny direktør i Netkoncept Hosting

Netkoncept Hosting har udnævnt Linda Højbjerg, der har en fortid hos blandt andet IBM og Microsoft, som direktør. "Da jeg begyndte hos Netkoncept som Program Manager i sommer var det ikke med en direktørtitel i tankerne. Men med titel af direktør, har jeg nu både midler og beføjelser til at give mit optimale bidrag til udviklingen af denne nye og meget innovative virksomhed, siger Linda Højbjerg, ny direktør i Netkoncept Hosting. Linda Højbjerg er 43 år, og er bosiddende nord for København.

Toshiba sænker priserne på HD-DVD-afspillere

Toshiba sænker nu priserne efter de seneste dages turbulens om HD-DVD-standarden. Det skriver Daily Tech. På det seneste har blandt andre filmselskabet Warner Bros. besluttet at støtte den konkurrerende Blu-Ray-standard i en krig, der minder om 80'ernes kamp mellem VHS og Betamax. På Amazon kan man nu købe de seneste HD-DVD-afspillere for et godt stykke under tusind kroner. Toshiba har siden Daily Tech-artiklen skrevet en pressemeddelse, hvor de erkender prisfaldet.

Tv slår internettet i amerikansk præsidentvalg

Internettet stormer frem som informationskilde i det amerikanske præsidentvalg. Det skriver CNET på baggrund af en undersøgelse fra The Pew Research Center. Men mediet er stadig ikke blevet dominerende. Især tv, men også aviser er stadig vigtigere medier for de mulige præsidentkandidater. Cirka hver fjerde amerikaner mener, at internettet er et medie, hvor de jævnligt lærer noget om valgkampen fra.

NorthCap Investerer i Zmags

NorthCap Partners investerer 12 millioner kroner i selskabet Zmags, som er specialiseret i online-publicering. Zmags’ SaaS-løsning (Software as a Service) gør det muligt at publicere kataloger, magasiner og andre publikationer på nettet. Statiske publikationer bliver forvandlet til dynamiske digitale publikationer, hvor lyd og video kan tilføjes, ligesom integration til e-handelssystemer er muligt. Zmags kunder kan følge og analysere læsernes adfærdsmønstre. Zmags blev stiftet i 2005 og har i dag 700 kunder, som omfatter Microsoft, Ikea, General Motors, 3M, Magasin og Danske Bank. Selskabet har 34 ansatte, hovedkvarter i København og datterselskaber i London og i Ottawa, Canada.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S