Artikel top billede

Sejlende servere styrer handelsflåden

It-systemet på det danske tankskib Gotland Sofia er bygget op efter en arkitektur med en central server, der betjener otte computere.

Computerworld har været med på Gotland Sofias tur over Atlanten, og i løbet af november skildret teknologien om bord.

It er en både nødvendig og behagelig del af hverdagen, når man er tre måneder ude - tre måneder hjemme.

Tolv uger ude uden at se familie og venner er lang tid, og anderledes end for de, der går ud af døren hver morgen lidt før klokken otte for at vende hjem ved fem-tiden. Med den bliver mail og satellitforbindelsen en tynd livline til dem derhjemme.

Langt væk fra et gråt hav, der strækker sig endeløst foran dem. De lysegrå skyer er det eneste, der skiller hav fra himmel ude i horisonten.

Svend Sander-Bjerge har tre døtre og Tina, der venter derhjemme på Lolland. For ham er satellitelefonen, eller i daglig tale 'Guldhornet', en nødvendighed. Også selv om den koster ham i omegnen af en tusindkroneseddel om måneden.

"Men det skal jo til, når man savner sine piger," lyder det fra overstyrmanden på det danske tankskib Gotland Sofia.

Så der er meget at indhente, når han kommer i land. Og håndværkere at se til, når huset skal have nyt tag først i december.

Elektronisk registrering

I rederiet Torm er man godt klar over, hvor vigtig satellittelefonen er for de 24 medlemmer af besætningen på tankskibet Gotland Sofia på vej fra Port Jerome i Frankrig til destinationen Port Everglade i Florida.

Ifølge rederiets it-chef Bo Ellenton Jensen registreres besætningens brug af satellittelefonen elektronisk, så kaptajnen kan føre regnskab over de enkeltes forbrug.

"På en række skibe har vi telefonkort, så besætningen kan købe et antal minutter billigere, og på den måde bedre kan overskue deres forbrug.

Næsten ligesom de gammeldags call-back kort. Og det kommer på alle skibe, fordi det har været en stor succes," siger Bo Ellenton Jensen.

På samme måde som skibets it-arkitektur er opbygget med en personaliseret adgang for hver enkelt medlem af besætningen. Når skibets kaptajn logger på en computer, vil han få adgang til det antal systemer, som han har brug for.

Hele 46 produkter

I modsætning til et menigt medlem af besætningen, der vil have et begrænset antal applikationer at vælge imellem.

I alt er der otte klienter, pc’er, ombord, der er forbundet med skibets centrale server.

"Og på den måde gør det ikke så meget, hvis en enkelt maskine går ned. Så kan man altid logge på en anden for at få adgang til de applikationer, som man har brug for," siger Bo Ellenton Jensen.

Som et eksempel på hvor vigtig it er om bord på et moderne tankskib, nævner han, at hjemme på rederiets hovedkontor arbejder man med en otte forskellige Windows-applikationer, mens man på Gotland Sofia arbejder med helt på til 46 forskellige Windows baserede produkter.

"Vi taler om overvågningen af skruen og maskinen. Eller de digitale vejrkort og det stykke software, der registrerer brug af satellitforbindelsen," siger Bo Ellenton Jensen.

I fredagens trykte udgave af Computerworld rundes rejsen over Atlanten af.

De artikler, der har været bragt på nettet, kan læses her:

Computerworld er på vej over Atlanten - følg rejsen
Tonstung internetforbindelse på verdenshavene
Så er Computerworld på langfart
På Atlanten sendes vejrudsigten med satellit
Selv under havet har de Windows
Windows-baseret filter sikrer mod olieforurening
Olieselskaberne forlanger højteknologi




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere