Danskerne vilde med Facebook

Microsofts sociale onlinetjeneste er mest populær, men konkurrenten Facebook haler kraftigt ind. Ifølge analytiker Peter Espersen fordi profilerne ikke er dæknavne.

Næsten hver 10. dansker har en profil på Facebook, viser en meningsmåling foretaget for Computerworld af analysehuset Userneeds.

Lige bagefter ligger MySpace i kampen om at tiltrække de danske brugere.

Og det er bestemt ikke overraskende, mener Peter Espersen fra mediebureauet OMD.

"MySpace er smule vej ned ad, og det er der flere grunde til. MySpace er mere rodet at se på. På MySpace har mange brugere dæknavne, mens man på Facebook optræder med egne navne. Det er mere virkelige mennesker, man står overfor," siger Peter Espersen.

I OMD Danmark har han blandt andet ansvaret for at overvåge bevægelserne på det nye mediemarked, der domineres af online forretninger som MySpace og Google.

Meget langt fra at uddø

MySpace er langt fra ved at uddø, men er snarere ved at finde sit naturlige leje, pointerer Peter Espersen.

Ifølge MySpaces egne oplysninger har forretningen 220 millioner registrerede brugere, og 115 millioner unikke brugere om måneden.

Facebook er stadig mindre end MySpace målt på brugere, men trafikken tiltager. Og i løbet af de sidste tre måneder har Facebook indhentet MySpace på antal sidevisninger, viser trafikmålinger på Alexa.

"Men vi vil være på forskellige netværk alt efter formålet. Jeg bruger Facebook som noget privat, men jeg bruger Linkedin i mere profesionel sammenhænge," siger Peter Espersen.

"Jeg tror, at Facebook vil vokse sig større end MySpace i hvert fald i en dansk sammenhæng," siger Peter Espersen.

Denne tro på Facebook synes også at deles af Microsoft, der i oktober betalte hele 1,25 milliarder kroner for blot 1,6 procent af aktiekapitalen i den unge internetkomet.

Microsoft står stærkt

Også selv om Microsoft selv står meget stærkt i denne del af internettet.

Den absolut mest brugte sociale tjeneste i Danmark er ifølge Userneeds målingen Microsofts Windows Live (MSN Live), hvor næsten hver femte dansker angiver sig som bruger.

Hele 18 procent af de adspurgte i Userneeds-målingen angiver sig som bruger af Microsofts sociale online platform.

"Min fornemmelse er måske, at de tal måske er lidt for høje. Jeg tror, at mange har en profil der uden at være så aktive igen," siger Peter Espersen.

Men han er ikke i tvivl om, at Microsoft med sin Messenger-service har et stort potentiale for at vokse som en social platform på internettet.

Se listen over de mest populære:
Windows Live Spaces størst i Danmark

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

    Niels Bjørndal Nygaard

    Norriq Danmark A/S

    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

    Laura Bøjer

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S