Dangaard Telecom-topchef ud i kulden efter fusion

Blot tre måneder efter at sønderjyske Dangaard Telecom blev opslugt af amerikanske Brightpoint, stopper en af selskabets tre øverste chefer, Hans Peter Alnor.

Artikel top billede

Økonomi-direktør i Dangaard Telecom, Hans Peter Alnor, fratræder sin stilling.
Foto: Dangaard Telecom (Foto: Dangaard Telecom)

Blot godt tre måneder efter fusionen med amerikanske Brightpoint fratræder økonomidirektøren i sønderjyske Dangaard Telecom, Hans Peter Alnor, erfarer Computerworld.

Hans Peter Alnor har været en af de tre øverst placerede topfigurer i selskabet, der efter fusionen med Brightpoint er verdens måske største mobildistributør.

Administrerende direktør, Steen F. Pedersen, bekræfter, at Hans Peter Alnor fratræder sin stilling i selskabet, men ønsker ellers ikke at udtale sig.

"Vi er jo en del af et børsnoteret selskab, og derfor kan jeg ikke sige noget," siger Steen F. Pedersen, som i stedet henviser til Brightpoint i USA.

Ingen kommentarer

Heller ikke Hans Peter Alnor vil sige noget til Computerworld om sin fratrædelse.

"Jeg har ingen kommentarer. Du må snakke med virksomheden om det," lyder den kortfattede melding fra Hans Peter Alnor til Computerworld.

Hans Peter Alnor har været i Dangaard Telecom siden 2001 og har siden fusionen med Brightpoint for få måneder siden været økonomidirektør i Dangaard Telecoms europæiske forretning.

Det betyder, at han sammen med driftsdirektør Michaél Køehn Milland og administrerende direktør Steen F. Pedersen har udgjort den øverste ledelse i Dangaard Telecom.

Det danske selskab har kaldt sammenlægnignen med Brightpoint for en fusion, men reelt har der været tale om en overtagelse, hvor Brightpoint har overtaget rub og stub i Dangaard Telecom - inklusive en gæld på 1,9 milliarder kroner.

Brightpoint betalte 543.000 kroner for aktierne i Dangaard Telecom. Hertil kom Brightpoint-aktier til en værdi af 2,1 milliarder kroner.

Når gælden på de 1.900 millioner lægges til, giver det transaktionen en samlet værdi på omkring 3.9 milliarder kroner.

Læs mere på Computerworld senere.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra SoftwareOne

    Quantum computing bliver næste konkurrenceparameter

    Danske virksomheder bør forberede data og systemer på at spille sammen med fremtidens kvanteteknologi.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

    Thea Scheuer Gregersen

    Norriq Danmark A/S

    Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

    Morten Plannthin Lund

    Industriens Pension

    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S