Der er en smuk rød tråd i programmeringssprogenes udvikling.
Peter Naurs Algol, som vi omtalte i går (se link nederst i denne artikel, red.) fungerede som inspiration for Kresten Nygaards Simula-67, der efterfølgende fik gang i Beta-sproget.
Simula-67 var et af de første objektorienterede udviklingssprog og har haft en stor indflydelse på programmeringssprog som Java, C++ og C#, som anvendes i dag.
Blandt andet kunne James Gosling, Java-sprogets fader, fortælle på OOPSLA-konferencen, hvordan han programmerede i Simula på en gammel Univac-computer i starten af 1970'erne.
Der er ingen silver bullit
Det sker, at nye tiltag indenfor programmering lover at ændre effektiviteten fundamentalt. Ifølge Ole Lehrmann Madsen er det ikke tilfældet.
"Der sker en masse små forbedringer, men de store hop, der ofte bliver lovet, holder ikke i praksis. Tingene er komplicerede og bliver ved med at være det," siger Ole Lehrmann Madsen og henviser til Frederick P. Brooks klassiske bog "The Mythical Man Month"(der burde være fast pensum på alle it-uddannelser efter denne skribents mening):
Det er stadig enormt komplekst at lave software. Der er ikke noget, der har givet en faktor 10-forbedring af produktiviteten.
Selvfølgelig er der ting der er blevet nemmere. Men samtidigt bliver tingene mere integrerede. Kompleksiteten vokser hele tiden," mener Ole Lehrmann Madsen.
At modellere virkeligheden
Mens concurrency fyldte meget i OOPSLA-konferencens paneldebat, har Ole Lehrmann Madsen sin egen topprioritet for programmeringssprogene fremover.
Det skal være nemmere at modellere udsnit af virkeligheden direkte i programmeringssprogene.
"Min egen kæphest er modellering.
Simula opstod af behovet for at lave simuleringsmodeller. Simula var velegnet til at beskrive de ting i virkeligheden, der skulle simuleres med et program. Med Simula og Beta anvendes det samme sprog til at modellere og programmere med.
I dag er det ligesom delt op i to verdener. Enten er det UML med kasser og bobler til modellering eller også er det programmeringssprog som Java, man udvikler i.
Java burde være indrettet til også at lave modelleringen.
Desværre er modellering og programmering blevet delt i to verdener. Langt det meste, du læser om objektorienterede sprog, nævner ikke meget om modellering.
Hvis der tales om objektorienteret modellering, så skal man over i UML. Er du heldig, kan du få genereret noget kode, som du så kan kode videre fra.
Jeg tror, at hvis man skal lave de store systemer, så skal man kunne afbilde så meget af virkeligheden som muligt.
Vi skal tættere på virkeligheden i programmerne. Det gør det nemmere at lave og forstå programmerne, hvis man kan repræsentere begreber og fænomener fra anvendelsesområdet, man arbejder med i programkoden.
Det gør det nemmere at udvikle og vedligeholde," siger Ole Lehrmann Madsen.
Domænespecifikke sprog
Desværre ser Ole Lehrmann Madsen ikke udviklingen gå i den retning.
"Modelleringsbegrebet, som var i Simula og vi videreførte i Beta, glider mere og mere ud af programmeringssprogene.
Det bliver mere og mere teknisk. Læser du bøger om Java og C#, så er de utroligt tekniske. De nævner ikke ret meget om, hvordan man anvender sprogene til at modellere virkeligheden med," mener Ole Lehrmann Madsen
Det kunne lyde, som om Ole Lehrmann Madsen efterlyser domænespecifikke sprog?
"Jeg vil helst ikke gøre mig for klog på domænespecifikke sprog, da jeg ikke kender så meget til det.
Jeg vil ikke smide domænespecifikke sprog ud, men er nervøs for, at det bliver for løsrevet fra generelle programmeringssprog.
Det kan være, at det virker, men så vidt jeg har forstået, så modellerer man ud fra et specifikt domæne. Jeg vil gerne have, at man kan modellere mange forskellige domæner i et generelt sprog," siger Ole Lehrmann Madsen.
Første del af artiklen blev bragt i går, onsdag:
Hvordan skal vi programmere i fremtiden
Læs også om de mange banebrydende danskere:
Banebrydende dansk indflydelse
I et kommende nummer af Computerworld CTO kan du læse et portræt af Ole Lehrmann Madsen
