Artikel top billede

"Hvis der ikke er tilstrækkelig kølekapacitet i serverrummet, kan man anvende vandkøling," siger Karl Hansen, HP.

Sådan tjener du kassen på nedkøling

Det, der er sparet, er tjent. De første testresultater for et nyt intelligent kølesystem til datacentre viser 20 procents energi-besparelse. Producenten håber på op til 40 procent.

Smart dynamisk køling - Smart Dynamic Cooling.

Det er HP's tilbud til datacentre, der ønsker at spare energi - og smykke sig med en grøn energi-etiket.

Den intelligente køling fungerer ved at gøre kølingen i et datacenter mere målrettet.

Datacenteret opdeles i regioner og hvis en enkelt region udvikler særlig meget varme, så intensiveres kølingen i den region.

Det skal ses i forhold til almindelig køling, hvor hele datacenteret køles ned.

HP's egne testresultater

HP introducerede Smart Dynamic Cooling for et lille års tid siden.

Dengang rapporterede Computerworld om mulige energibesparelser på op til 45 procent.

Nu foreligger de første testresultater for den mere intelligente køling.

Det er forskningsafdelingen i HP, HP Labs, der har anvendt sit eget datacenter som testfacilitet.

Det 6.500 kvadratmeter store datacenter i Bangalore i Indien rummer ældre udstyr og nyere rackservere og blade-servere - en typisk sammensætning for et datacenter.

Resultaterne fra HP Labs datacenter viser en reduktion på 20 procent af strømforbruget, der anvendes til køling.

HP forventer dog, at besparelsen kan komme op på 40 procent, når systemet bliver optimeret yderligere.

Sådan fungerer intelligent køling

Et datacenter har en række såkaldte CRAC (Computer Room Air Condition), der hver især afkøler en region af datacenteret.

Baseret på sensorernes feedback justeres outputtet af kold luft fra hver enkelt CRAC, så det er præcist
den nødvendige mængde kølede luft, der sendes ud til den del af datacenteret, som den pågældende CRAC dækker.

Ifølge Karl Hansen, produktchef for BladeSystem i HP Danmark, har HP indledt samarbejde med forskellige leverandører af luftkølingsanlæg for at sikre sig, at Smart Dynamic Cooling kan anvendes i de fleste datacentre.

"Systemet kræver, at kølekapaciteten kan styres og reguleres. Det kan de fleste, spørgsmålet er, om de kan gøre det præcist nok. Vi har derfor indledt et strategisk samarbejde med AC-leverandører (Air Condition-leverandærer, red.), for at tilpasse systemet," siger Karl Hansen.

Suppler med vandkøling

Dynamic Smart Cooling er blot én måde at håndtere køling på. Vandkøling er en anden.

"Hvis der ikke er tilstrækkelig kølekapacitet i serverrummet, kan man anvende vandkøling. Her koncentreres kølingen på et skab ved hjælp af en lukket enhed - et rackskab med vand," siger Karl Hansen.

Kølevandet til vandkølingen kommer typisk fra et air-conditionanlæg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere